Ulla Lyndby Christensen

RådgivningsDanmark tilbyder skræddersyede konsulentydelser

Medlemmer og andre sociale organisationer kontakter jævnligt RådgivningsDanmark med et ønske om at få f.eks. et kursus eller sparringsforløb, som er tilrettelagt til deres rådgivningstilbud. Et nyt ydelseskatalog skal inspirere både medlemmer og ikke-medlemmer til, hvordan de kan få skræddersyet ydelser til netop deres behov.

Der er mange grunde til, at rådgivninger kontakter RådgivningsDanmark for at få hjælp til at løse en opgave. For nogle handler det om, at man ikke har kompetencerne til lige netop den opgave inhouse, mens andre står over for en udviklingsproces og ønsker en ekstern sparringspartner eller facilitator, som kender og forstår deres virkelighed. ”Vi

Årskonference sætter fokus på betydningen af sårbarhed i rådgivning

RådgivningsDanmarks årskonference stiller skarpt på den sårbarhed, der er til stede i samarbejdet mellem bruger og rådgiver. Som deltager kommer du hjem med nye perspektiver på emnet – herunder input til, hvordan man kan forstå, håndtere og drage nytte af rådgivernes egen sårbarhed i mødet med brugernes sårbarhed. Derudover vil der være god tid til samvær og netværk med kollegaer fra branchen. Tilmeld dig inden 19. juni og få early bird-rabat.

Der er altid sårbarhed på spil i mødet mellem bruger og rådgiver – ikke kun hos brugeren, men også hos rådgiveren. Kvalitetskonsulent hos RådgivningsDanmark, Signe Marie Toft, fortæller her, hvorfor RådgivningsDanmark har valgt netop sårbarhed og samarbejde som tema for dette års rådgivningsfaglige konference: ”Sårbarheden vil altid være på spil i mødet mellem en bruger

Ny model definerer begrebet ”faglig tilgang”

Rådgivninger skal beskrive, hvad deres ”faglige tilgang” er, hvis de vil akkrediteres. Men hvad er en faglig tilgang egentlig? Det har RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn ønsket at tydeliggøre ved hjælp af en ny model. Vi har talt med nævnsmedlem Jes Jessen for at få sat flere ord på modellen og derved på, hvad faglig tilgang er for en størrelse.

Når en rådgivning ønsker at blive kvalitetsstemplet, er det akkrediteringsnævnets opgave at afgøre, om rådgivningen lever op til RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel. Det betyder blandt andet, at nævnet skal vurdere, om rådgivningen har en beskrevet faglig tilgang. Men i sit arbejde har nævnet oplevet, at det var usikkerhed om, hvad en faglig tilgang er. Den usikkerhed har

GirlTalk arbejder systematisk med faste brugere

Mange sociale rådgivningstilbud har faste brugere, som kontakter dem ofte over en længere periode. Det kan være uhensigtsmæssigt for brugerne, og det kan slide på rådgiverne. Hos GirlTalk kalder man disse brugere for ”trofaste piger”. Her fortæller teamleder Marianne Obed Madsen, hvem de trofaste piger er, og hvordan rådgivningen arbejder med at hjælpe dem bedst muligt samtidig med, at de passer på rådgiverne.

Mange piger kan have gavn af at skrive til GirlTalks chat- og sms-rådgivning mere end én gang. Og langt de fleste piger får den hjælp, de har brug for fra de frivillige rådgivere. Dog oplever GirlTalk, at de hyppige henvendelser for enkelte pigers vedkommende alligevel kan blive problematiske – både for rådgiverne og for pigerne

Sådan bruger TUBA mentorer i oplæringen af nye rådgivere

I TUBAs rådgivningstilbud har man længe brugt mentorer i uddannelsen af nye rådgivere. Her fortæller rådgivningskoordinator Lærke Winther, hvordan rådgivningen griber arbejdet an, og hvad der ifølge hende er vigtigt at have for øje, hvis man vil bruge mentorer i oplæringen af nye frivillige rådgivere.

Vil man arbejde med sidemandsoplæring er det vigtigt klart at definere, hvad der forventes af mentor. Hvilke opgaver skal mentoren løfte, og hvad har mentor ikke ansvar for. Derudover er det en god idé at bruge tid på at lære mentorerne godt at kende. Det er de to ting, Lærke Winther nævner, da vi spørger,

Inspiration til rekruttering og fastholdelse af frivillige

Aalborg Universitet har i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde undersøgt, hvad der letter og besværliggør rekruttering og fastholdelse af frivillige. Undersøgelsen og en pixiudgave kan nu hentes til inspiration for de rådgivningstilbud, der arbejder med frivillige.

Mange rådgivningstilbud oplever, at det er svært at få de frivillige, de har brug for. Det er de ikke ene om. Generelt er der sket en stigning i efterspørgslen af frivillige i civilsamfundets organisationer. Derfor har forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) undersøgt, hvad der letter og besværliggør

Mentalisering handler om at se bag om adfærd – også ens egen

Mentalisering kan hjælpe rådgivere til at forstå brugernes adfærd. Men det handler i lige så høj grad om at forstå, hvorfor vi selv reagerer, som vi gør, i mødet med brugerne. På RådgivningsDanmarks årskonference 2022 gav psykolog Camilla Jensen Hamre en indføring i, hvad mentalisering er, og hvad det kan betyde i en rådgivningssituation.

Mennesker er som lukkede æsker. På ydersiden kan vi se en bestemt adfærd, men inde i æsken gemmer der sig tanker, følelser, behov og intentioner, som andre ikke så let får øje på. Indholdet i æsken kan dog tit forklare vores adfærd, og mentalisering handler netop om at være nysgerrige på, hvad der ligger inde

Ph.d. Leif T. Kongsgaard: Rådgivere bør have flere metodiske veje at gå

Sociale problemer er ofte komplekse, og man kan sjældent pege på én kerne eller én løsning. På RådgivningsDanmarks årskonference 2022 talte ph.d. Leif Tøfting Kongsgaard derfor for, at sociale rådgivningstilbud arbejder multiteoretisk. På den måde kan rådgiverne gå flere metodiske veje i samtalen alt efter, hvad der giver mening i situationen og for brugeren.

De fleste rådgivere vil nok nikke genkendende til, at brugerne tit sidder med det, man kalder vilde problemer. Det vil sige problemer, som er komplekse, svære at afgrænse og svære at finde en enkel løsning på. I mødet med vilde problemer opfordrer Leif Tøfting Kongsgaard til, at man går multiteoretisk til værks. Men hvad betyder

Nye øvelser til uddannelse af rådgivere er på vej

I starten af oktober mødtes otte rådgivninger for at teste et nyt øvelsesmateriale. Øvelserne knytter sig til bogen ”Telefonrådgivning – en grundbog” og er udviklet for at gøre det let for rådgivningstilbud at skabe videndeling og dialog mellem rådgiverne om bogens temaer på f.eks. efteruddannelser og temadage.

Otte hoveder bøjer sig over drejebøger og handouts. Hovederne sidder på repræsentanter fra en række af RådgivningsDanmarks medlemsorganisationer, som har sagt ja til at teste og give feedback på øvelsesmaterialet til bogen ”Telefonrådgivning – en grundbog”, inden det lanceres på RådgivningsDanmarks årskonference d. 10. november. Uddannelse og videndeling ruster rådgivere til arbejdetDet kan være mentalt

headspace: Kvalitetsarbejdet skal udbredes til flere i organisationen

Hos headspace arbejder man på at involvere flere i kvalitetsarbejdet. Det gør man blandt andet ved at indføre interne audits, hvor RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel er inviteret med som deltager. Vi har bedt headspaces nationale rådgivningschef, Christian Lund, fortælle om indsatsen og om, hvordan de har brugt RådgivningsDanmark til at komme i gang med processen.

Da headspace blev akkrediteret første gang, var Christian Lund centerchef og sad med i den metodegruppe, som var primus motor i at beskrive organisationens arbejde med kvalitet. ”Det blev meget tydeligt for mig dengang, hvor berigede vi hver især gik fra de møder, hvor vi udarbejdede den her kvalitetsbeskrivelse” fortæller Christian Lund og fortsætter: ”Det

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.