I Danmark såvel som internationalt findes der meget lidt forskningsbaseret viden om virkningen af rådgivning på tværs af de sociale rådgivningstilbud. Det skal et nyt forskningsprojekt råde bod på med inddragelse af RådgivningsDanmarks medlemmer.
Hver dag kontakter hundredvis af mennesker de sociale rådgivningstilbud for at få hjælp. Men hvad vil rådgivningerne gerne have, at brugerne får ud af rådgivningen? Og hvad gør man på tværs af de forskellige rådgivningstilbud for at opnå det?
De spørgsmål har RådgivningsDanmark og Roskilde Universitet (RUC) sat sig for at besvare i et fælles forskningsprojekt om virkningsfuld rådgivning for børn og unge. Projektet er finansieret af TrygFonden, og inddragelsen af viden og praksis hos RådgivningsDanmarks medlemmer bliver helt centralt.
Projektet skal afdække den ønskede virkning
Forskningsprojektet skal afdække, hvad rådgivningerne gerne vil opnå med deres rådgivning. Er det, at brugerne oplever tryghed og ro efter samtalerne? At de får ny viden og har afdækket nye handlemuligheder? Eller måske noget helt tredje? Laura Marie Kalmark er kvalitetskonsulent hos RådgivningsDanmark og tilknyttet forskningsprojektet. Hun uddyber:
Tit er det jo nok en kombination af formål, men vi vil gerne finde ud af, hvad der er vigtigt for rådgivningerne, når vi ser på tværs af forskellige rådgivningstilbud til børn og unge. Hvad ønsker man, at barnet eller den unge skal stå tilbage med lige efter rådgivningen, og hvilken virkning ønsker man, at rådgivningen har på langt sigt?
Laura Marie Kalmark peger på, at det ikke mindst vil være interessant set i lyset af den stigende mistrivsel blandt børn og unge. For hvordan kan rådgivningerne f.eks. ikke kun hjælpe den enkelte men potentielt være med til i fællesskab at skubbe på forandringer på et samfundsmæssigt niveau?
Det vi allerede ved om virkningsfuld rådgivning
Internationale studier har vist, at samtaler med rådgivere i civilsamfundets organisationer faktisk øger brugernes trivsel. Et effektstudie af den australske online rådgivningsplatform ”ReachOut” har desuden vist, at brugerne også bliver mere åbne for at søge anden hjælp efter rådgivningen. Vender vi blikket mod forskningen på dansk jord, peger Laura Marie Kalmark på ph.d. Trine Sindahls afhandling om SMS-rådgivning, der tager udgangspunkt i Børns Vilkårs SMS-rådgivning. Laura Marie Kalmark fortæller:
”Trine Sindahl har f.eks. kigget på, hvad der skete, når SMS-samtaler med børnene havde et problemcentreret fokus og et mere børnecentreret fokus. Det viste sig, at børnene vurderer de samtaler, som havde fokus på barnet mere positivt end dem, der havde fokus på sagen. Så hendes forskning pegede på, at det har en mere positiv virkning, hvis man har barnet i fokus, end hvis man fokuserer mere på selve sagen. Og det stemmer jo godt overens med, at man ved fra terapi, at det relationelle er rigtigt vigtigt.”
Vi ved med andre ord visse ting om virkningsfuld rådgivning. Men tidligere studier har kun kigget på enkelte rådgivninger, og de kan derfor ikke sige noget om virkning og potentialer for rådgivningstilbud bredt set.
Rådgivningerne inddrages og får glæde af projektet
Første skridt på vejen til et svar er at indsamle og analysere dokumenter fra RådgivningsDanmarks medlemmer, som beskriver, hvad de hver især opfatter som god og virkningsfuld rådgivning. Dokumentanalysen vil bl.a. blive fulgt op af interviews med rådgivere og rådgivningsledere. Og derudover skal der laves en gennemgang og oversigt over eksisterende forskning om gratis, sociale rådgivningstilbud til børn og unge og effekten af dem. Laura Maria Kalmark fortæller, at det vil give en viden, som også kan være interessant for rådgivningerne selv:
”Ved at indsamle den viden rådgivningstilbuddene allerede ligger inde med, håber vi på at kunne give et samlet overblik over forskellige ønskede virkninger på tværs af feltet, som også kan være til inspiration i de enkelte rådgivninger,” forklarer hun og fortsætter: ”Det kan bruges til at tage nogle interne drøftelser om, hvad man ønsker, at ens rådgivning skal kunne. Og så er der ikke tidligere lavet en systematisk gennemgang af litteraturen på tværs af rådgivningskanaler og emner. Generelt håber vi, at projektet kan gøre, at vi får mere viden og får taget nogle fælles drøftelser om netop virkningsfuld rådgivning på tværs af feltet.”
Et ønske om mere forskning i virkning
Holdet bag projektet håber på, at forskningsprojektet kan danne grundlag for mere forskning på området:
”Vi håber, at vi efterfølgende kan undersøge, hvordan vi så måler på de virkninger, som rådgivningerne ønsker at opnå. Hvis man gerne vil opnå større psykologisk tryghed efter rådgivningen, hvordan kan vi så måle på, at barnet rent faktisk har det? Og i hvilke sammenhænge kan vi se, at barnet opnår det? Er det f.eks. – som Trine Sindahls forskning peger på – nogle særlige elementer i samtalen, som har en bestemt virkning? Det kunne f.eks. også handle om længden af samtalen eller antallet af interaktioner på skriftlige medier. Er der forskel på, hvad der typisk virker på drenge og piger, og hvad med forskellene mellem børn og unge? Det vil vi gerne blive klogere på.”
Laura Marie Kalmark peger desuden på, at det ofte er svært at lave evalueringer på rådgivningsområdet, bl.a. fordi brugerne mange steder er anonyme og ”forsvinder”, når telefonen er lagt på, eller chatten lukkes ned. Derfor kunne ny forskning på området med fordel have fokus på metodeudvikling og viden om brugerevaluering, som kunne være til stor gavn for rådgivningsfeltet.
Vil du vide mere
RådgivningsDanmarks medlemmer, som arbejder med børn og unge, er allerede blevet inviteret til at bidrage til projektet.
Projektet gennemføres i et samarbejde mellem RådgivningsDanmark og RUC repræsenteret ved professor Hanne Warming, professor (MSO) Anders Ejrnæs og forskningsassistent Julie Lund Jensen. Projektet ”Sociale rådgivningstilbud til børn & unge – virkning og potentialer” beskrives her på RUCs hjemmeside.
