Nye tal for rådgivningsbranchen er tilgængelige

RådgivningsDanmarks årligt tilbagevendende analyse af det gratis, sociale rådgivningsfelt er nu tilgængelig. Analysen er blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens medlemmer.

Et af de centrale tal i analysen er antallet af besvarede henvendelser fra mennesker, som har brug for støtte eller hjælp i en svær livssituation. I 2022 besvarede rådgivningerne op mod 300.000 af sådanne henvendelser. Samtidig kan vi se, at 72% af dem, der henvendte sig på telefon, chat og sms, ikke kom igennem – blandt andet, fordi de kontaktede rådgivningerne uden for åbningstiden.

Tallene på de ikke besvarede henvendelser kommer fra de 33 organisationer, der laver opgørelser over det. Da det ikke er alle rådgivninger, som registrerer ikke-besvarede henvendelser, kender vi ikke tallets størrelse for den samlede branche. Tallet indikerer dog, at der er et langt større behov for rådgivning, end rådgivningerne kan honorere med deres nuværende ressourcer.

FAKTA OM UNDERSØGELSEN
Rådgivningsindblikket indeholder viden om:

  • Medlemmerne
  • Rådgivningskanalerne
  • Henvendelserne
  • Rådgivningstematikkerne
  • Rådgiverne
  • Finansieringen

Tallene i analysen er baseret på medlemsdata samt en spørgeskemaundersøgelse gennemført i sommeren 2023 blandt RådgivningsDanmarks medlemmer. Spørgeskemaet er sendt til 73 medlemsorganisationer, hvoraf 57 har gennemført undersøgelsen.

Du kan finde RådgivningsIndblik 2023 og mange flere interessante tal her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.