En formalisering af samarbejdet mellem offentlige aktører og civilsamfundets rådgivninger kan gavne brugerne. Det er erfaringen hos Forældre & Sorg. Siden de blev skrevet ind i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hjælp til nye forældre, kommer foreningen nemlig i kontakt med langt flere fra deres målgruppe – og samarbejdet med hospitalerne er også med til at styrke selve rådgivningen. Her fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten, hvordan formaliseringen kom i stand, og hvordan rådgivningen griber samarbejdet an.
”Jeg tænker os altid som soldater, der står om forældrene og giver stafetten videre til hinanden, så de ikke havner mellem to stole,” siger Birgitte Horsten, når hun skal beskrive samarbejdet mellem Forældre & Sorg og landets hospitaler. Mange vil sikkert genkende ønsket om at kunne bidrage til, at mennesker i udsatte situationer ikke skal falde ned mellem to stole. Men mange vil nok også have erfaring med, at det bæredygtige samarbejde mellem offentlige aktører og civilsamfundets tilbud kan være svært at få i stand. Her er en formalisering af samarbejdet afgørende ifølge Birgitte Sofia Horsten.
Nationale retningslinjer sikrer hurtigere kontakt til flere
Forældre & Sorg har i mange år haft mere uformelle samarbejder med hospitalernes fødeafdelinger, som har henvist forældre. Samarbejdet har dog ofte været båret af enkeltpersoners kendskab til foreningens terapeutiske rådgivning. Efter Forældre & Sorg blev skrevet ind i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen, er samarbejdet både blevet uafhængigt af enkeltpersoner, og der er sket en stor stigning i henvisningerne. Faktisk har det betydet, at 690 forældre, som har mistet et spædbarn, i 2022 fik hjælp hos foreningen mod tidligere 300.
Retningslinjerne er nemlig nationale og foreskriver, hvordan sundhedspersonalet skal møde alle nye forældre. Ifølge retningslinjerne skal alle forældre, som har mistet et spædbarn, have tilbud om en henvisning til Forældre & Sorg, inden de forlader hospitalet.
At retningslinjerne har haft betydning, kan man se ved at kigge på foreningens statistik over henvendelser. I dag kommer de i kontakt med forældrene til ca. 75 % af de spædbørn, der dør, mens de kun taler med forældrene til 15% af de ældre børn og unge, som mister livet. På det område har de nemlig endnu ikke et formaliseret samarbejde. Det betyder også, at rådgivningen møder disse forældre længere tid efter, de har mistet deres barn, hvilket øger risikoen for, at sorgen er blevet mere kompliceret.
Tilfældigheder, opsøgende indsats og politisk arbejde har hjulpet
Spørger man Birgitte Sofia Horsten, hvordan formaliseringen af samarbejdet omkring spædbørnsforældrene kom i stand, trækker hun lidt på det og siger, at selvom man kan have nok så gode hensigter, så er det nogle gange også bare et resultat af tilfældigheder. Men i hendes uddybelse bliver det alligevel tydeligt, at noget andet end tilfældet har været på spil:
Der var nedsat en gruppe, som skulle genskrive retningslinjerne for svangreomsorgen for forældre. Sådan en gruppe består typisk kun af læger og jordemødre, men jeg hørte om arbejdsgruppen og kontaktede Sundhedsstyrelsen og spurgte, om jeg ikke måtte sidde med.
Det fik hun lov til, og hendes undersøgende og opsøgende arbejde gav som bekendt gevinst, og Forældre & Sorg blev skrevet ind i retningslinjerne. Efterfølgende arbejdede foreningen politisk på at få ændret lovgivningen, så fædre kunne få sorgorlov, hvilket tidligere kun var muligt for mødre. Dette arbejde bar frugt og har også bidraget til, at andelen af fædre, der benytter rådgivningen er steget fra 5 til 35%.
Videndeling styrker indsatsen hos både hospitaler og rådgivning
Ud over at samarbejde om henvisninger underviser Forældre & Sorg også forskellige faggrupper på hospitalerne – et samarbejde som styrker indsatsen på hospitalerne. Til undervisningen deler Forældre & Sorg blandt andet deres viden om, hvad der sker hos forældrene efter, de har forladt hospitalet, og giver personalet feedback på, hvad forældrene har oplevet som hjælpsomt, mens de var indlagt med deres barn. Birgitte Sofia Horsten forklarer:
“Der er f.eks. nogle forældre, som ikke har lyst til at tage snakken med deres børn om, at de skal dø, fordi den er så trist og så meningsløs. Men vi kan fortælle, at det efterfølgende har haft stor betydning for forældrene, som har haft netop den samtale.“
Forældre & Sorg får desuden selv relevant viden med tilbage om, hvad det er forældrene bliver mødt af på hospitalerne. På denne måde bidrager samarbejdet også med viden, som kan styrke rådgivningen.
Gode råd til samarbejder med det offentlige
Selvom tilfældigheder spiller ind, når man som rådgivning vil etablere et bæredygtigt samarbejde med det offentlige, så kan Birgitte Sofia Horsten alligevel godt udlede nogen læring fra Forældre & Sorgs erfaringer. Da vi beder hende om at nævne hvilke råd, hun vil give til andre rådgivninger, fremhæver hun tre ting:
- Lav en kortlægning af brugernes vej: Undersøg hvor, der er behov for at styrke indsatsen for brugerne. Det handler om at tage sin egen organisations interesser ud af ligningen allerførst og ikke komme til at ”møve sig ind”, hvor det måske ikke var relevant eller nødvendigt.
- Lad være med at gøre dig klog på andres område: Den gensidige faglige respekt er helt afgørende for det gode samarbejde.
- Kend dit narrativ: Vær helt klar på, hvordan jeres samarbejde som noget unikt kan styrke indsatsen overfor målgruppen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om Forældre & Sorgs arbejde for at etablere bæredygtige samarbejder med det offentlige, er du velkommen til at kontakte Birgitte Sofia Horsten på birgittesofia@foraeldreogsorg.dk
