AKKREDITERING

Mennesker i svære livssituationer skal have adgang til gratis hjælp og støtte af høj kvalitet. RådgivningsDanmarks vigtigste opgave er at sikre kvaliteten i vores medlemsorganisationers arbejde gennem vores akkrediteringsforløb. Kvalitetsstemplet viser brugerne vej til rådgivning og støtte, der lever op til en række fælles branchestandarder, samtidig med at akkrediteringsforløbet understøtter kvalitetsudviklingen i tilbuddet.

3 GRUNDE TIL AT BLIVE AKKREDITERET

1. Stå stærkere over for brugerne
Få et kvalitetsstempel, som viser, at rådgivnings- eller støttetilbuddet lever op til branchens fælles standarder. Det øger brugernes tryghed.

2. Bliv en endnu bedre rådgivning
Få nye vinkler på jeres arbejde med faglig tilgang, kompetencer, ledelse, etik og selve ydelsen, og bliv endnu bedre til at rådgive og støtte jeres brugere.

3. Stå stærkere over for finansieringskilder
Send et signal om kvalitet og legitimitet til det offentlige, fonde og andre potentielle donorer. 

Sådan foregår Akkrediteringsprocessen

1. Introduktion til kvalitetsarbejdet
2. Fælles opstart af akkrediteringsprocessen
3. Tættere på kvalitetsbeskrivelsen
4. Klar til audit
5. Aflevering af kvalitetsbeskrivelsen
6. Auditdagen
7. Afgørelsen
8. Akkreditering godkendes
9. Efter akkrediteringen
10. Genakkreditering

Se hele beskrivelsen her (pdf)

Akkrediteringsarbejdet har betydet en styrket rådgivning. Desuden har det at opnå akkrediteringen vejet positivt i en donation, som rådgivningen modtog efterfølgende.”

– Rådgivningskoordinator i en medlemsorganisation

Hvad er kvalitet?

En kvalitetsmodel er et redskab, der viser, hvad der skal til for at sikre høj kvalitet inden for et givent område. RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel er skræddersyet til den sociale rådgivningsbranche og udviklet sammen med branchen.

Modellen er delt op i fire løfter, der hver rummer en række standarder for kvalitet, som rådgivningstilbud bør leve op til. Temaerne for løfterne til brugerne er:

1. Gennemsigtighed
2. Faglighed
3. Ordentlighed
4. Lydhørhed

Kvalitetsmodellen er udgangspunktet for akkrediteringsprocessen.

Du finder modellen her.

Auditorerne

Auditorer er de personer, som undersøger organisationen og vurderer kvaliteten sammen med Akkrediteringsnævnet.

Vi har udviklet vores egen auditoruddannelse for at sikre et korps af auditorer med dyb viden om det sociale rådgivningsfelt. Vi uddanner med jævne mellemrum nye auditorer, som kan søge om optagelse i auditorkorpset.

Akkrediteringsnævnet

RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn er akkrediteringsordningens højeste instans. Det er nævnet, som træffer den endelige afgørelse om akkreditering.

Nævnet består af syv medlemmer og en forperson, som er medlem af RådgivningsDanmarks bestyrelse.

Spørgsmål og svar om akkreditering

Hvad er forskellen på at være medlem og at være akkrediteret?

Organisationer kan blive optaget som medlem af RådgivningsDanmark ved at fremsende en ansøgning, der viser, at organisationen lever op til en række krav til bl.a. organiseringen og finansieringen af ens rådgivning. Men det er ikke det samme som en akkreditering.

Akkrediteringen er en længere proces, som medlemmernes rådgivningstilbud gennemgår, fordi de ønsker at arbejde systematisk med kvalitetsudviklingen af deres tilbud og opnå branchens kvalitetsstemplet. Først når vores akkrediteringsnævn har godkendt akkrediteringen, kan rådgivningstilbuddet bruge kvalitetsstemplet.

En del af vores medlemmer har andre aktiviteter end rådgivning. Det er derfor heller ikke hele medlemsorganisationen, som bliver akkrediteret, men det eller de af organisationens rådgivningstilbud, der har gennemgået en akkrediteringsproces.

Alle almindelige medlemmer skal gå i gang med en akkreditering inden for de første to år af deres medlemskab. For at fastholde kvalitetsstemplet, skal de igennem en genakkreditering hvert fjerde år.

Hvor lang tid tager en akkreditering?

Det afhænger helt af, hvor meget I skal udvikle på jeres tilbud. Skal I blot beskrive eksisterende arbejdsgange, eller skal I måske udvikle helt nye procedurer eller et nyt system for brugerevaluering?

Vi plejer dog at sige, at et akkrediteringsforløb typisk tager 6-12 måneder.

Hvad er en kvalitetsbeskrivelse?

Kvalitetsbeskrivelsen er jeres beskrivelse af, hvordan I lever op til kriterierne i kvalitetsmodellen. Kvalitetsmodellen består af fire løfter, og under hvert løfte findes en række helt konkrete kriterier som f.eks. “Rådgivningen skal løbende sikre intern videndeling og opkvalificering af rådgiverne.” og “Rådgivningen skal skabe kontinuerligt rum for refleksioner over etiske og værdibaserede dilemmaer, som rådgiverne møder i praksis”. I kvalitetsbeskrivelsen udfolder I, hvordan I lever op til hver enkelt kriterie.

Rådgivninger vil typisk også vedlægge forskellige bilag, som dokumenterer det, der står i kvalitetsbeskrivelsen. Det kan f.eks. være en udskrift af evalueringsresultaterne, programmet fra den seneste introduktionsuddannelse, som er afholdt og lignende.

Hvem skal lave kvalitetsbeskrivelsen?

Det er vigtigt, at I bruger akkrediteringsprocessen som anledning til at tale hele jeres rådgivningstilbud igennem i fællesskab. På den måde sikrer I jer, at kvalitetsbeskrivelsen ikke bare bliver et skrivebordsdokument, men at den reelt kommer til at afspejle praksis.

Undervejs vil I måske opdage, at I gør tingene lidt forskelligt, eller at der er områder, som I har brug for at arbejde mere med for at sikre kvaliteten. Her bliver det også vigtigt, at både ledelse og rådgivere er involveret for at sikre ejerskab og for at sikre den bedst mulige kvalitet i rådgivningsarbejdet.

Det er med andre ord ikke så afgørende, hvem der skriver kvalitetsbeskrivelsen, så længe de relevante dele af organisationen har været inddraget.

Det kan f.eks. være en god idé at planlægge fælles workshops eller møder, hvor I tager et tema fra kvalitetsmodellen op af gangen og gennemgår jeres praksis og udviklingsmuligheder i fællesskab.

Hvor lang tid tager det at skrive kvalitetsbeskrivelsen?

Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager rådgivninger at lave kvalitetsbeskrivelsen. I gennemsnit angiver vores medlemmer, at de har brugt omkring 80 timer på at skrive selve kvalitetsbeskrivelsen. Det er dog et tal, som dækker over meget store variationer, og dertil skal lægges de timer, som I kommer til at lægge i udviklingsarbejdet.

Den fase af akkrediteringsprocessen, som I kommer til at bruge mest tid og flest ressourcer på, er forberedelsen og udarbejdelsen af kvalitetsbeskrivelsen.

Hvornår skal vi gå igang med en akkreditering?

Alle almindelige medlemmer skal have afleveret deres kvalitetsbeskrivelse to år efter, de er blevet medlemmer.

I vil blive kontaktet i god tid inden da, hvor vi vil invitere jer til de obligatoriske møder, som er en del af akkrediteringsprocessen (læs mere om dem under “Sådan foregår akkrediteringsprocessen” ovenfor). Hvis I ønsker at gå i gang tidligere, skal I kontakte sekretariatet og tale mulighederne igennem med os.

Hvilken slags hjælp kan vi få undervejs i akkrediteringsprocessen?

Når I skal i gang med en akkreditering, skal I deltage i fire obligatoriske møder. To foregår online, og dem skal I tilmelde jer på vores hjemmeside. To andre foregår fysisk, om dem vil vi invitere jer til i jeres kalender. På de to fysiske møder vil I blive en del af et akkrediteringshold sammen med andre tilbud, som også skal i gang med en akkreditering eller en genakkreditering.

De fire møder skal klæde jer på til forstå kvalitetsmodellen og akkrediteringsprocessen, at kommer godt i gang med udviklings- og skrivearbejdet og til at have overblik over, hvordan auditdagen kommer til at forløbe. Formålet med at lave akkrediteringsholdene er at understøtte sparring og erfaringsudveksling mellem de forskellige tilbud i processen. I får også hinandens kontaktoplysninger, så I kan sparre med hinanden mellem og efter de to møder.

Hvis I har afklarende spørgsmål til kriterier i kvalitetsmodellen eller til processen, kan I selvfølgelig også stille dem til de kvalitetskonsulenter, som er tilknyttet jeres akkrediteringshold.

Derudover har vi en række publikationer, som vi opfordrer jer til at orientere jer i – det gælder både vores vejledning til kvalitetsmodellen, beskrivelsen af akkrediteringsprocessen, eksemplerne på, hvordan andre rådgivninger har svaret på kriterierne og guides om forskellige relevante rådgivningsfaglige emner. Sidstnævnte kan I finde på hjemmesiden under fanene “Viden”. De andre dokumenter kræver et login til Kvalitetsportalen, som I kan rekvirere nederst på hjemmesiden.

Der er også mulighed for at tilmelde sig månedlige skriveværksteder, hvor I kan komme forbi sekretariatet og arbejde på jeres kvalitetsbeskrivelse. Nogen bruger det som en mulighed for at sparre med os om nogle konkrete ting, mens andre blot bruger det som en anledning til at fordybe sig helt i arbejdet væk fra alle de andre arbejdsopgaver, som ligger på ens skrivebord.

Og endlige kan I orientere jer i vores arrangementer på hjemmesiden. Der er f.eks. løbende netværksmøder og online-møderne “Fagligt fokus”, hvor vi dykker ned i et konkret emne fra kvalitetsmodellen.

Er auditbesøget det samme som en eksamen?

Vi kan ikke komme udenom, at auditdagen rummer et element af kontrol. To auditorer kommer på besøg for blandt andet at undersøge, hvorvidt og hvordan det, I har beskrevet i kvalitetsbeskrivelsen, stemmer overens med virkeligheden. Efter auditbesøget laver auditorerne en rapport til RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn, som træffer deres beslutning på baggrund af den. Nævnet kan beslutte, at jeres tilbud kan akkrediteres, at der er nogle ting, der skal rettes op på inden den endelige tildeling af kvalitetsstemplet eller, at I får afslag.

Når det er sagt, så er det afgørende for os, at hele akkrediteringsprocessen er en givtig og udviklende proces for jer. Den skal være en anledning til at lære nyt, udvikle tilbuddet og få inspiration. Derfor har vi tilrettelagt de fire obligatoriske møder, så flere af dem de giver mulighed for at sparre med andre tilbud og få inspiration til jeres praksis (se mere om dem ovenfor).

Ordningens vægtning af læring og udviklng betyder også, at auditorerne ikke kommer på besøg for at lede efter fejl, men møder jer og jeres tilbud med faglig nysgerrighed og interesse. Auditorernes spørgsmål til jeres praksis, vil ofte også sætte gang i nye reflektioner og samtaler mellem jer under og efter audit. Så på den måde er det også intentionen, at auditdagen kan være andet og mere end en eksamen.

Hvad hvis vi ikke lever op til alle kvalitetskriterierne?

For at blive akkrediteret skal I kunne vise, hvordan I lever op til alle kriterierne i kvalitetsmodellen. Mange rådgivninger vil modtage en eller flere handleplaner efter deres sag har været gennem akkrediteringsnævnet.

Handleplanerne vil beskrive nogle helt konkrete ting, som rådgivningen skal rette op på eller styrke. Der vil også være angivet, hvor lang tid I har til at leve op til handleplanen. Handleplaner kan f.eks. dreje sig om, at rådgivningen ikke har en klageadgang for brugerne, eller at deres evalueringssetup endnu ikke er blevet afprøvet i praksis. Det, auditorerne kigger efter, når de kommer på besøg, er nemlig rådgivningens nuværende praksis – og ikke f.eks. planer eller ønsker for fremtiden. Når I har indsendt dokumentation for, at handleplanerne er efterlevet, modtager rådgivningen sin endelige akkreditering.

Hvad sker der, hvis vi får afslag på akkreditering?

Det sker af og til, at rådgivningstilbud får afslag på en akkreditering. Det sker, hvis akkrediteringsnævnet vurderer, at uoverensstemmelserne mellem kvalitetskriterierne og rådgivningens praksis er så store, at der ikke kan rettes op på det inden for en overskuelig fremtid. Får man afslag på akkreditering, vil der altid være mulighed for at tage en snak med sekretariatet om, hvordan man kommer videre og eventuelt kan arbejde hen imod en fremtidig akkreditering.

Kan vi udskyde en akkreditering?

Hvis I, efter endelig aftale er indgået, må ændre tidsplanen for akkreditering, tillægges et gebyr. Se mere under “Medlemskab”.

Hvis I vælger at skyde akkrediteringsprocessen og dermed overskrider grænsen for, hvornår I senest skal påbegynde akkreditering, skal der søges dispensation til dette hos RådgivningsDanmarks bestyrelse. Kontakt sekretariatet, hvis I ønsker at vide mere om mulighederne for at udskyde et audit eller en akkreditering.

Hvad koster en akkreditering?

Der betales ikke særskilt for akkreditering, da det er en del af medlemskabet. I visse tilfælde opkræves dog et tillæg ud over medlemskabet. Læs mere om dette under fanen “Medlemskab” på hjemmesiden.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.