#Inspiration

Silkeborg Krisecenter har bidraget til udviklingen af kvalitetsstandarder for arbejdet med voldsudsatte børn på krisecentre. Her fortæller centrets børnerådgiver, Charlotte Steenbjerg, hvorfor hun mener, at arbejdet med kvalitetsstandarder er en gave for sociale indsatser.

RådgivningsDanmarks auditorer er en central del af akkrediteringsordningen og bidrager gennem deres arbejde til at styrke og sikre kvaliteten på tværs af rådgivningsfeltet. I anledning af, at man nu kan søge om optagelse på RådgivningsDanmarks auditoruddannelse, har vi spurgt en erfaren auditor, hvad en auditor egentlig laver, og hvad man selv får ud af at være med i auditorkorpset.

Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning lagde vægt på at inddrage medarbejdere og rådgivere fra hele landet i akkrediteringen af deres rådgivning. At facilitere sådan en fælles faglig samtale om praksis kan være med til at udvikle og sikre kvaliteten af rådgivningen. Vi har derfor spurgt, hvordan Forbrugerrådet Tænk greb akkrediteringsprocessen an, og hvad de fik ud af det.

Alle rådgivninger skal have et introduktionsforløb for nye rådgivere, men hvordan strukturerer man introduktionen, hvis det ikke kan lade sig gøre at samle de nye rådgivere til egentlige introduktionsuddannelser, fordi man rekrutterer løbende eller sjældent og drypvist? Sekretariatsleder Kirstine Busk Folkmann og projektkoordinator Arif Salam fra Den Frie Rådgivning fortæller her, hvordan de griber det an bl.a. ved hjælp af dilemmakort, rollespil og andre redskaber, der skal sikre, at de nye rådgivere kommer godt på plads.

Siden introduktionen af ChatGPT i slutningen af 2022 har diskussionen om mulighederne i og faldgruberne ved kunstig intelligens (AI) taget fart. AI rummer stort potentiale for rådgivninger som et værktøj, der kan simulere menneskelig tænkning og f.eks. understøtte rådgiverne i deres praksis. Men teknologien stiller også branchen over for udfordringer og dilemmaer af både praktisk og etisk karakter. Vi har snakket med professor og Ph.d., Thomas Bolander, fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU, og seniorkonsulent hos Cyberhus, Niels-Christian Dybdahl Bilenberg, om deres holdning til den rolle, som AI spiller og kan komme til at spille for rådgivningsbranchen.

En formalisering af samarbejdet mellem offentlige aktører og civilsamfundets rådgivninger kan gavne brugerne. Det er erfaringen hos Forældre & Sorg. Siden de blev skrevet ind i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hjælp til nye forældre, kommer foreningen nemlig i kontakt med langt flere fra deres målgruppe – og samarbejdet med hospitalerne er også med til at styrke selve rådgivningen. Her fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten, hvordan formaliseringen kom i stand, og hvordan rådgivningen griber samarbejdet an.

Hvad vil det sige at have sin sårbarhed med sig i en professionel sammenhæng, hvor man arbejder sammen for at nå resultater på en effektiv måde? Hvorfor er det overhovedet vigtigt at have fokus på sårbarhed, når vi ikke er i privatsfæren? På RådgivningsDanmarks årskonference 2023 gav Heidi Graff, som er ejer af virksomheden Interplay og medlem af RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn, en rundtur i relationel ledelse og relationelle kompetencer, hvor sårbarhed er – eller kan være – en styrke, en mulighed for læring og måske en genvej til gode resultater. Vi samler op på Heidis oplæg, og hvordan det knytter an til resten af konferencens emnefelt.

Nogle rådgivninger arbejder med peer-to-peer-rådgivning, og andre tiltrækker blot mange frivillige, som har personlig erfaring med rådgivningens emne. På RådgivningsDanmarks årskonference fortalte Klavs Serup Rasmussen og Maj-Brit Kjellstrøm Gade fra Peer-Partnerskabet om deres erfaringer fra arbejdet med peers, og konklusionen var klar: Peers kan bidrage til håb og nye perspektiver på andres situation, men organisationen bør støtte op om deres peers og klæde dem godt på. Erfaringerne skal nemlig bruges rigtigt, hvis der skal komme noget godt ud af tilgangen.

Mange sociale rådgivningstilbud har faste brugere, som kontakter dem ofte over en længere periode. Det kan være uhensigtsmæssigt for brugerne, og det kan slide på rådgiverne. Hos GirlTalk kalder man disse brugere for ”trofaste piger”. Her fortæller teamleder Marianne Obed Madsen, hvem de trofaste piger er, og hvordan rådgivningen arbejder med at hjælpe dem bedst muligt samtidig med, at de passer på rådgiverne.

I TUBAs rådgivningstilbud har man længe brugt mentorer i uddannelsen af nye rådgivere. Her fortæller rådgivningskoordinator Lærke Winther, hvordan rådgivningen griber arbejdet an, og hvad der ifølge hende er vigtigt at have for øje, hvis man vil bruge mentorer i oplæringen af nye frivillige rådgivere.