#Inspiration

Samtaler kan være med til at sikre kvalitet i rådgivning

Forbrugerrådet Tænk brugte en del energi på at involvere både medarbejdere og frivillige i akkrediteringsprocessen. Det gjorde de blandt andet ved at facilitere samtaler om udvalgte dele af deres rådgivning og praksis. Men hvorfor gå igennem besværet med at skabe samtaler om praksis på sekretariatet såvel som i de otte lokale frivilligcentre? Hvorfor var det […]

Samtaler kan være med til at sikre kvalitet i rådgivning Læs videre »

Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning lagde vægt på at inddrage medarbejdere og rådgivere fra hele landet i akkrediteringen af deres rådgivning. At facilitere sådan en fælles faglig samtale om praksis kan være med til at udvikle og sikre kvaliteten af rådgivningen. Vi har derfor spurgt, hvordan Forbrugerrådet Tænk greb akkrediteringsprocessen an, og hvad de fik ud af det.

Sådan introducerer Den Frie Rådgivning løbende nye rådgivere

Den Frie Rådgivning driver to rådgivningstilbud for udsatte og marginaliserede mennesker. De frivillige rådgivere har en relevant faglig baggrund, enten socialfaglig eller økonomisk, og desuden lægger man vægt på, at rådgiveren har et kulturelt match med brugeren, og at der bliver rådgivet på det sprog, der er behov for. Fordi der er brug for at

Sådan introducerer Den Frie Rådgivning løbende nye rådgivere Læs videre »

Alle rådgivninger skal have et introduktionsforløb for nye rådgivere, men hvordan strukturerer man introduktionen, hvis det ikke kan lade sig gøre at samle de nye rådgivere til egentlige introduktionsuddannelser, fordi man rekrutterer løbende eller sjældent og drypvist? Sekretariatsleder Kirstine Busk Folkmann og projektkoordinator Arif Salam fra Den Frie Rådgivning fortæller her, hvordan de griber det an bl.a. ved hjælp af dilemmakort, rollespil og andre redskaber, der skal sikre, at de nye rådgivere kommer godt på plads.

Hvad skal vi med kunstig intelligens i rådgivningsbranchen?

Definitionerne varierer men ofte beskrives kunstig intelligens som teknologi, der kan udføre opgaver, som traditionelt set kræver menneskelig intelligens. For at det kan lade sig gøre, er systemer, der bygger på AI, skabt til at kunne analysere information, tilpasse sig skiftende miljøer og lære af erfaring. ”Det handler om at rykke grænserne for, hvad vi

Hvad skal vi med kunstig intelligens i rådgivningsbranchen? Læs videre »

Siden introduktionen af ChatGPT i slutningen af 2022 har diskussionen om mulighederne i og faldgruberne ved kunstig intelligens (AI) taget fart. AI rummer stort potentiale for rådgivninger som et værktøj, der kan simulere menneskelig tænkning og f.eks. understøtte rådgiverne i deres praksis. Men teknologien stiller også branchen over for udfordringer og dilemmaer af både praktisk og etisk karakter. Vi har snakket med professor og Ph.d., Thomas Bolander, fra Institut for Matematik og Computer Science på DTU, og seniorkonsulent hos Cyberhus, Niels-Christian Dybdahl Bilenberg, om deres holdning til den rolle, som AI spiller og kan komme til at spille for rådgivningsbranchen.

Et formelt samarbejde med hospitalerne førte til flere henvisninger hos Forældre & Sorg

”Jeg tænker os altid som soldater, der står om forældrene og giver stafetten videre til hinanden, så de ikke havner mellem to stole,” siger Birgitte Horsten, når hun skal beskrive samarbejdet mellem Forældre & Sorg og landets hospitaler. Mange vil sikkert genkende ønsket om at kunne bidrage til, at mennesker i udsatte situationer ikke skal

Et formelt samarbejde med hospitalerne førte til flere henvisninger hos Forældre & Sorg Læs videre »

En formalisering af samarbejdet mellem offentlige aktører og civilsamfundets rådgivninger kan gavne brugerne. Det er erfaringen hos Forældre & Sorg. Siden de blev skrevet ind i Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hjælp til nye forældre, kommer foreningen nemlig i kontakt med langt flere fra deres målgruppe – og samarbejdet med hospitalerne er også med til at styrke selve rådgivningen. Her fortæller direktør Birgitte Sofia Horsten, hvordan formaliseringen kom i stand, og hvordan rådgivningen griber samarbejdet an.

Med sårbarheden som følgesvend på arbejdspladsen

Der er nogle ting, vi altid har med os, bare fordi vi er mennesker. For Søren Kierkegaard – som vi hørte om på konferencens første dag fra teolog og Kierkegaard-forsker Pia Søltoft – er det angsten, der følger med os som et grundvilkår. Den kommer indefra, vi producerer den selv og kan bruge den som

Med sårbarheden som følgesvend på arbejdspladsen Læs videre »

Hvad vil det sige at have sin sårbarhed med sig i en professionel sammenhæng, hvor man arbejder sammen for at nå resultater på en effektiv måde? Hvorfor er det overhovedet vigtigt at have fokus på sårbarhed, når vi ikke er i privatsfæren? På RådgivningsDanmarks årskonference 2023 gav Heidi Graff, som er ejer af virksomheden Interplay og medlem af RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn, en rundtur i relationel ledelse og relationelle kompetencer, hvor sårbarhed er – eller kan være – en styrke, en mulighed for læring og måske en genvej til gode resultater. Vi samler op på Heidis oplæg, og hvordan det knytter an til resten af konferencens emnefelt.

Peers kan bidrage til håb og nye handlemuligheder for andre – men det kræver gode rammer

”Når vi snakker om levede erfaringer, kan det godt komme til at lyde som datid,” starter Klavs Serup Rasmussen, der er projektansvarlig i Peer-Partnerskabet og selv har erfaring med psykisk sygdom, og han fortsætter: ”Men jeg lever stadig med mine erfaringer, så måske skal det hellere hedde, at vi lever i vores erfaringer.” Og det

Peers kan bidrage til håb og nye handlemuligheder for andre – men det kræver gode rammer Læs videre »

Nogle rådgivninger arbejder med peer-to-peer-rådgivning, og andre tiltrækker blot mange frivillige, som har personlig erfaring med rådgivningens emne. På RådgivningsDanmarks årskonference fortalte Klavs Serup Rasmussen og Maj-Brit Kjellstrøm Gade fra Peer-Partnerskabet om deres erfaringer fra arbejdet med peers, og konklusionen var klar: Peers kan bidrage til håb og nye perspektiver på andres situation, men organisationen bør støtte op om deres peers og klæde dem godt på. Erfaringerne skal nemlig bruges rigtigt, hvis der skal komme noget godt ud af tilgangen.

Få hjælp til at finde de gode leverandører

For at gøre det lettere at navigere i junglen af leverandører har RådgivningsDanmark samlet en række virksomheder, der alle leverer ydelser, som er skræddersyet til rådgivningsbranchen. Udover at kende branchen tilbyder mange af virksomhederne en særlig rabat til RådgivningsDanmarks medlemmer. Virksomhederne bliver ikke certificeret af RådgivningsDanmark, men det er kun muligt at komme med på

Få hjælp til at finde de gode leverandører Læs videre »

RådgivningsDanmarks leverandørliste er netop blevet udvidet og består nu af 13 virksomheder, der alle tilbyder rådgivningsrelevante ydelser og produkter inden for forskellige områder så som evaluering, juridiske spørgsmål og tekniske løsninger. Listen skal gøre det nemt for sociale rådgivningstilbud at finde gode samarbejdspartnere med kendskab til branchen.

GirlTalk arbejder systematisk med faste brugere

Mange piger kan have gavn af at skrive til GirlTalks chat- og sms-rådgivning mere end én gang. Og langt de fleste piger får den hjælp, de har brug for fra de frivillige rådgivere. Dog oplever GirlTalk, at de hyppige henvendelser for enkelte pigers vedkommende alligevel kan blive problematiske – både for rådgiverne og for pigerne

GirlTalk arbejder systematisk med faste brugere Læs videre »

Mange sociale rådgivningstilbud har faste brugere, som kontakter dem ofte over en længere periode. Det kan være uhensigtsmæssigt for brugerne, og det kan slide på rådgiverne. Hos GirlTalk kalder man disse brugere for ”trofaste piger”. Her fortæller teamleder Marianne Obed Madsen, hvem de trofaste piger er, og hvordan rådgivningen arbejder med at hjælpe dem bedst muligt samtidig med, at de passer på rådgiverne.

Sådan bruger TUBA mentorer i oplæringen af nye rådgivere

Vil man arbejde med sidemandsoplæring er det vigtigt klart at definere, hvad der forventes af mentor. Hvilke opgaver skal mentoren løfte, og hvad har mentor ikke ansvar for. Derudover er det en god idé at bruge tid på at lære mentorerne godt at kende. Det er de to ting, Lærke Winther nævner, da vi spørger,

Sådan bruger TUBA mentorer i oplæringen af nye rådgivere Læs videre »

I TUBAs rådgivningstilbud har man længe brugt mentorer i uddannelsen af nye rådgivere. Her fortæller rådgivningskoordinator Lærke Winther, hvordan rådgivningen griber arbejdet an, og hvad der ifølge hende er vigtigt at have for øje, hvis man vil bruge mentorer i oplæringen af nye frivillige rådgivere.

Fokus på metode styrkede digital rådgivning hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade vurderer løbende deres tilgang til rådgivning ved hjælp af trivselsundersøgelser, opfølgning efter hver samtale på hvor godt rådgiverne følte sig klædt på, og regelmæssige evalueringer fra brugerne. I slutningen af 2019 pegede evalueringerne på udfordringer inden for den digitale rådgivning. Rådgiverne følte sig ikke tilstrækkelig klædt på til at varetage samtaler

Fokus på metode styrkede digital rådgivning hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade Læs videre »

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade pegede evalueringer på, at rådgivninger på chat og SMS ikke var lige så vellykkede som ved fysisk fremmøde og på telefon. Det blev starten på et metodeudviklingsprojekt, der skulle undersøge, hvordan foreningen skaber de bedste rammer for både brugere og rådgivere på de digitale platforme.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.