#Inspiration

Med sårbarheden som følgesvend på arbejdspladsen

Hvad vil det sige at have sin sårbarhed med sig i en professionel sammenhæng, hvor man arbejder sammen for at nå resultater på en effektiv måde? Hvorfor er det overhovedet vigtigt at have fokus på sårbarhed, når vi ikke er i privatsfæren? På RådgivningsDanmarks årskonference 2023 gav Heidi Graff, som er ejer af virksomheden Interplay og medlem af RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn, en rundtur i relationel ledelse og relationelle kompetencer, hvor sårbarhed er – eller kan være – en styrke, en mulighed for læring og måske en genvej til gode resultater. Vi samler op på Heidis oplæg, og hvordan det knytter an til resten af konferencens emnefelt.

Der er nogle ting, vi altid har med os, bare fordi vi er mennesker. For Søren Kierkegaard – som vi hørte om på konferencens første dag fra teolog og Kierkegaard-forsker Pia Søltoft – er det angsten, der følger med os som et grundvilkår. Den kommer indefra, vi producerer den selv og kan bruge den som

Peers kan bidrage til håb og nye handlemuligheder for andre – men det kræver gode rammer

Nogle rådgivninger arbejder med peer-to-peer-rådgivning, og andre tiltrækker blot mange frivillige, som har personlig erfaring med rådgivningens emne. På RådgivningsDanmarks årskonference fortalte Klavs Serup Rasmussen og Maj-Brit Kjellstrøm Gade fra Peer-Partnerskabet om deres erfaringer fra arbejdet med peers, og konklusionen var klar: Peers kan bidrage til håb og nye perspektiver på andres situation, men organisationen bør støtte op om deres peers og klæde dem godt på. Erfaringerne skal nemlig bruges rigtigt, hvis der skal komme noget godt ud af tilgangen.

”Når vi snakker om levede erfaringer, kan det godt komme til at lyde som datid,” starter Klavs Serup Rasmussen, der er projektansvarlig i Peer-Partnerskabet og selv har erfaring med psykisk sygdom, og han fortsætter: ”Men jeg lever stadig med mine erfaringer, så måske skal det hellere hedde, at vi lever i vores erfaringer.” Og det

Få hjælp til at finde de gode leverandører

RådgivningsDanmarks leverandørliste er netop blevet udvidet og består nu af 13 virksomheder, der alle tilbyder rådgivningsrelevante ydelser og produkter inden for forskellige områder så som evaluering, juridiske spørgsmål og tekniske løsninger. Listen skal gøre det nemt for sociale rådgivningstilbud at finde gode samarbejdspartnere med kendskab til branchen.

For at gøre det lettere at navigere i junglen af leverandører har RådgivningsDanmark samlet en række virksomheder, der alle leverer ydelser, som er skræddersyet til rådgivningsbranchen. Udover at kende branchen tilbyder mange af virksomhederne en særlig rabat til RådgivningsDanmarks medlemmer. Virksomhederne bliver ikke certificeret af RådgivningsDanmark, men det er kun muligt at komme med på

GirlTalk arbejder systematisk med faste brugere

Mange sociale rådgivningstilbud har faste brugere, som kontakter dem ofte over en længere periode. Det kan være uhensigtsmæssigt for brugerne, og det kan slide på rådgiverne. Hos GirlTalk kalder man disse brugere for ”trofaste piger”. Her fortæller teamleder Marianne Obed Madsen, hvem de trofaste piger er, og hvordan rådgivningen arbejder med at hjælpe dem bedst muligt samtidig med, at de passer på rådgiverne.

Mange piger kan have gavn af at skrive til GirlTalks chat- og sms-rådgivning mere end én gang. Og langt de fleste piger får den hjælp, de har brug for fra de frivillige rådgivere. Dog oplever GirlTalk, at de hyppige henvendelser for enkelte pigers vedkommende alligevel kan blive problematiske – både for rådgiverne og for pigerne

Sådan bruger TUBA mentorer i oplæringen af nye rådgivere

I TUBAs rådgivningstilbud har man længe brugt mentorer i uddannelsen af nye rådgivere. Her fortæller rådgivningskoordinator Lærke Winther, hvordan rådgivningen griber arbejdet an, og hvad der ifølge hende er vigtigt at have for øje, hvis man vil bruge mentorer i oplæringen af nye frivillige rådgivere.

Vil man arbejde med sidemandsoplæring er det vigtigt klart at definere, hvad der forventes af mentor. Hvilke opgaver skal mentoren løfte, og hvad har mentor ikke ansvar for. Derudover er det en god idé at bruge tid på at lære mentorerne godt at kende. Det er de to ting, Lærke Winther nævner, da vi spørger,

Fokus på metode styrkede digital rådgivning hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade pegede evalueringer på, at rådgivninger på chat og SMS ikke var lige så vellykkede som ved fysisk fremmøde og på telefon. Det blev starten på et metodeudviklingsprojekt, der skulle undersøge, hvordan foreningen skaber de bedste rammer for både brugere og rådgivere på de digitale platforme.

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade vurderer løbende deres tilgang til rådgivning ved hjælp af trivselsundersøgelser, opfølgning efter hver samtale på hvor godt rådgiverne følte sig klædt på, og regelmæssige evalueringer fra brugerne. I slutningen af 2019 pegede evalueringerne på udfordringer inden for den digitale rådgivning. Rådgiverne følte sig ikke tilstrækkelig klædt på til at varetage samtaler

headspace: Kvalitetsarbejdet skal udbredes til flere i organisationen

Hos headspace arbejder man på at involvere flere i kvalitetsarbejdet. Det gør man blandt andet ved at indføre interne audits, hvor RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel er inviteret med som deltager. Vi har bedt headspaces nationale rådgivningschef, Christian Lund, fortælle om indsatsen og om, hvordan de har brugt RådgivningsDanmark til at komme i gang med processen.

Da headspace blev akkrediteret første gang, var Christian Lund centerchef og sad med i den metodegruppe, som var primus motor i at beskrive organisationens arbejde med kvalitet. ”Det blev meget tydeligt for mig dengang, hvor berigede vi hver især gik fra de møder, hvor vi udarbejdede den her kvalitetsbeskrivelse” fortæller Christian Lund og fortsætter: ”Det

Filosofiske samtaler kan gøre dig til en bedre leder

Protreptik er en form for filosofisk samtale, hvor ledere undersøger de værdier og begreber, der er vigtige for dem i deres ledelsespraksis. Det skal hjælpe den enkelte leder til nye erkendelser og til at træffe reflekterede valg i hverdagen. Derfor vil RådgivningsDanmark fremover udbyde protreptiske samtaler til ledere i foreningens medlemsorganisationer.

Den filosofiske samtaleform ”protreptik” kan spores tilbage til de gamle grækere. Her nogle tusind år senere udbyder RådgivningsDanmarks som noget nyt protreptiske samtaler til ledere i medlemsorganisationerne. I den anledning har vi spurgt protreptiker og kvalitetskonsulent hos RådgivningsDanmark, Signe Marie Toft, hvad den gamle samtalekunst egentlig kan bruges til i kvalitetsudviklingen af rådgivningstilbud, og hvad

Når kriser og krige rammer, må rådgivningstilbud tilpasse sig

Først kom corona, og så sendte krigen i Ukraine mennesker på flugt og skabte utryghed om, hvad fremtiden bringer. De sociale rådgivningstilbud må være klar til at reagere, når den slags sker, men hvordan kan man forberede sig på det ukendte? Her fortæller rådgivningsleder i Psykiatrifonden Liza Johnson, hvordan de forberedte sig, da krigen brød ud i Ukraine, og hvad de har lært af det.

”Vi havde jo lige været igennem corona, hvor antallet af henvendelser steg markant. Så vi tænkte, at der godt kunne ske det samme med krigen i Ukraine,” fortæller Liza Johnson. Derfor gik rådgivningen straks i gang med at forberede sig på dét, som deres rådgivere måske ville komme til at møde.   Hvordan forbereder man sig på

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.