Få hjælp til at finde de gode leverandører

RådgivningsDanmarks leverandørliste er netop blevet udvidet og består nu af 13 virksomheder, der alle tilbyder rådgivningsrelevante ydelser og produkter inden for forskellige områder så som evaluering, juridiske spørgsmål og tekniske løsninger. Listen skal gøre det nemt for sociale rådgivningstilbud at finde gode samarbejdspartnere med kendskab til branchen.

For at gøre det lettere at navigere i junglen af leverandører har RådgivningsDanmark samlet en række virksomheder, der alle leverer ydelser, som er skræddersyet til rådgivningsbranchen. Udover at kende branchen tilbyder mange af virksomhederne en særlig rabat til RådgivningsDanmarks medlemmer.

Virksomhederne bliver ikke certificeret af RådgivningsDanmark, men det er kun muligt at komme med på leverandørlisten, hvis minimum ét medlem af RådgivningsDanmark har givet sin anbefaling på baggrund af et eksisterende samarbejde. Listen kan altså tjene som inspiration, når der f.eks. skal findes en teknisk løsning til SMS, og det er en fordel med en leverandør, der har rådgivningsspecifik erfaring.

Her finder du leverandørlisten
Leverandørlisten er kun tilgængelig for medlemmer af RådgivningsDanmark, der kan få adgang til den via RådgivningsDanmarks medlemsportal; Kvalitetsportalen. Her kan man læse mere om virksomhederne og deres ydelser og se hvem, der tilbyder medlemsrabat. Find listen her.

Vi hører gerne fra medlemmer, der samarbejder med en leverandør, som I vil anbefale andre rådgivninger at bruge eller fra virksomheder, der kender rådgivningsbranchen og har et eksisterende samarbejde med et medlem. Skriv til Irene Harbo på imh@radgivnings.dk.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.