#Viden og vejledning

Projektet er støttet af Veluxfondens HUMpraxis-program, som fremmer tætte samarbejder mellem praksisaktører og humanistisk forskning. Det har tre hovedpartnere: Center for Digital Pædagogik, som er projektejer, RådgivningsDanmark, som skal være med til at sikre projektets forankring i praksis og dets udbredning i det bredere rådgivningslandskab, og Aarhus Universitet, som varetager forskningsdelen af projektet. Vi har […]

”Rådgivningen skal sikre, at rådgivningen foregår efter de lovgivningsmæssige rammer for rådgivningsvirksomhed – f.eks. reglerne for tavshedspligt, underretnings- og afværgepligt”. Sådan lyder et af de kriterier i RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel, som rådgivninger skal efterleve, hvis de vil akkrediteres. For at understøtte medlemmerne i at følge kriteriet, har RådgivningsDanmark længe haft en guide til forståelse af lovgivningen.

Over årene har supervision som praksis ændret sig fra primært at foregå som en dialog mellem en supervisor og en supervisand, mens de resterende deltagere i lokalet var med på en lytter. Formålet var at udvikle professionelle kvalifikationer hos personen, der modtog supervisionen. Det beskriver Sara Dalgaard Christoffersen og fortsætter: I dag foregår supervision meget

Når en rådgivning ønsker at blive kvalitetsstemplet, er det akkrediteringsnævnets opgave at afgøre, om rådgivningen lever op til RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel. Det betyder blandt andet, at nævnet skal vurdere, om rådgivningen har en beskrevet faglig tilgang. Men i sit arbejde har nævnet oplevet, at det var usikkerhed om, hvad en faglig tilgang er. Den usikkerhed har

Mange rådgivningstilbud oplever, at det er svært at få de frivillige, de har brug for. Det er de ikke ene om. Generelt er der sket en stigning i efterspørgslen af frivillige i civilsamfundets organisationer. Derfor har forskere fra Aalborg Universitet i samarbejde med Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) undersøgt, hvad der letter og besværliggør

Mennesker er som lukkede æsker. På ydersiden kan vi se en bestemt adfærd, men inde i æsken gemmer der sig tanker, følelser, behov og intentioner, som andre ikke så let får øje på. Indholdet i æsken kan dog tit forklare vores adfærd, og mentalisering handler netop om at være nysgerrige på, hvad der ligger inde

De fleste rådgivere vil nok nikke genkendende til, at brugerne tit sidder med det, man kalder vilde problemer. Det vil sige problemer, som er komplekse, svære at afgrænse og svære at finde en enkel løsning på. I mødet med vilde problemer opfordrer Leif Tøfting Kongsgaard til, at man går multiteoretisk til værks. Men hvad betyder

Siden anbefalingerne blev lanceret, har RådgivningsDanmark arbejdet med at implementere dem i foreningen. Det gør vi både for at styrke foreningens arbejde, og fordi vi som brancheforening gerne vil gå foran og tilskynde til udviklingen i ledelse og organisering hos vores medlemmer. For vi ved fra akkrediteringsprocesserne, hvor meget det løfter kvaliteten af rådgivningen, når

Anbefalingerne for god ledelse i den frivillige sociale sektor skal være med til at sikre, at den danske befolknings tillid til frivillige sociale organisationer bevares. Det kræver veldrevne, transparente organisationer, som jævnligt forholder sig til sin egen måde at arbejde på i bestyrelserne. Lige siden anbefalingerne blev lanceret, har RådgivningsDanmark arbejdet med at implementere dem i

Hvad lover en rådgivning brugerne, når den tilbyder anonym rådgivning? Og hvad lover den, hvis den tilbyder fortrolig rådgivning? De to spørgsmål er helt centrale for de tekniske løsninger, en rådgivning skal vælge, og de er omdrejningspunktet i RådgivningsDanmarks publikation ”Guide til teknisk opsætning af anonym rådgivning”. RådgivningsDanmark oplever, at en del medlemsorganisationer løbende har