Rådgivninger skal beskrive, hvad deres ”faglige tilgang” er, hvis de vil akkrediteres. Men hvad er en faglig tilgang egentlig? Det har RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn ønsket at tydeliggøre ved hjælp af en ny model. Vi har talt med nævnsmedlem Jes Jessen for at få sat flere ord på modellen og derved på, hvad faglig tilgang er for en størrelse.
Når en rådgivning ønsker at blive kvalitetsstemplet, er det akkrediteringsnævnets opgave at afgøre, om rådgivningen lever op til RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel. Det betyder blandt andet, at nævnet skal vurdere, om rådgivningen har en beskrevet faglig tilgang.
Men i sit arbejde har nævnet oplevet, at det var usikkerhed om, hvad en faglig tilgang er. Den usikkerhed har nogle gange gjort det svært for rådgivningerne at beskrive deres tilgang og svært for auditorer og nævn at vurdere, hvorvidt den beskrevne tilgang var tilstrækkelig. Det skal en ny model for faglig tilgang gøre noget ved.
En faglig tilgang er fundamentet for rådgivningen
Men inden vi dykker ned i den nye model, er det måske på sin plads at spørge, hvorfor kvalitetsmodellen overhovedet stiller krav om, at rådgivninger skal have en faglig tilgang? Jes Jessen forklarer:
”At have kvalitet i rådgivningen indebærer blandt andet, at den ikke er præget af vilkårlighed. Det vil sige, at rådgivningen ikke afhænger af hvilken rådgiver, man tilfældigvis rammer på en bestemt dag, men at der er en rød tråd i rådgivningen. Den faglige tilgang er jo simpelthen det fundament, som rådgivningen bygger på, og hvis der ikke er et fælles fundament, så bliver rådgivningen netop tilfældig.”
Fundamentet består af rådgivningens viden, værdier og teori
Men hvad består et fagligt fundament så af ifølge akkrediteringsnævnet? Jes Jessen, som også er auditor hos RådgivningsDanmark og kvalitets- og udviklingskonsulent hos Evidentia under Blå Kors, forklarer:
”Vi har i nævnet valgt at definere den faglige tilgang som bestående af tre elementer. Det er for det første viden om målgruppen og viden om den problemstilling, som rådgivningen handler om. Så er det værdier, forstået som f.eks. det menneskesyn man har, og de værdier, der er styrende for den adfærd, man har i rådgivningen. Og endelig er det teori. Det vil sige forklaringen på, hvorfor man angriber brugerens problemstilling på den måde, man gør. Det kan f.eks. handle om systemisk teori, narrativ tænkning, hjælp til selvhjælp osv.”
Teorierne kan også være baseret på rådgivningens egen praksiserfaring og skal altså ikke nødvendigvis være teorier, man kan finde i en lærebog. Jes Jessen understreger også, at man ikke altid kan sætte en klar skillelinje mellem viden, værdier og teori. Derfor overlapper de tre elementer i modellen.
Metodevalg hænger sammen med den faglige tilgang
Den faglige tilgang kan altså forstås som forklaringen på, hvorfor man gør, som man gør i mødet med brugerne. Derfor hænger den også tæt sammen med rådgivningens metoder. Metoder er jo netop det, man gør, når man møder brugeren.
Jes Jessen forklarer, at metoderne ikke nødvendigvis skal være hentet i teorierne, men at rådgivningen skal kunne argumentere for, hvordan de to ting hænger sammen. Med andre ord: Hvordan passer metoderne sammen med den viden, de værdier og den teori, som rådgivningen bygger på?
Her er det måske vigtigt at sige, at rådgivningens faglige fundament godt kan indeholde forskellige teoretiske perspektiver, og at rådgiverne kan anvende forskellige metoder alt efter, hvilken bruger eller hvilke behov, man møder som rådgiver. Jes Jessen giver et eksempel fra sit eget arbejdsliv, som også kan overføres til rådgivningsområdet:
”I misbrugsbehandling bruger man tit en kognitiv tilgang, men der er nogle mennesker, som er så kognitivt skadede, at de har mere glæde af, at man bruger en fænomenologisk og erfaringsbaseret tilgang. Altså at man f.eks. spørger: Når du nu tidligere har oplevet, at du faktisk godt kan deltage i socialt samvær, og din erfaring siger dig, at det skete der ikke noget ved, så kan du måske også deltage denne gang?”
Hvordan vil modellen blive brugt?
Spørger man Jes Jessen, hvad akkrediteringsnævnet håber, at den nye model kan gøre for rådgivningerne, og hvordan de selv vil bruge den, svarer han:
”Vi håber, at den gør det meget mere klart for rådgivningerne, hvad der menes med ”faglig tilgang”, så de ikke skal gætte sig til det. Og så håber vi, at den kan bidrage til en reflektion over, hvad rådgivningernes faglige tilgang er, og et fokus på sammenhængen mellem de tre elementer i det faglige fundament og også de metoder, som de bruger. Som auditorer og nævn vil vi fremover lytte meget efter rådgivningernes evne til at argumentere for sammenhænge mellem de tre elementer i modellen, deres valgte metoder og brugernes behov.”
Vil du vide mere?
Vejledningen til kvalitetsmodel 3.0 er netop blevet opdateret og indeholder nu også en beskrivelse af den nye model. RådgivningsDanmarks medlemmer kan finde vejledningen i Kvalitetsportalen.
Jes Jessen taler ovenfor om det at vælge teoretisk og metodisk ståsted ud fra brugernes behov. Det er det, man kan kalde multiteoretisk praksis – en praksis, som kan være rigtig god, når man møder brugere med komplekse problemstillinger. Hvis du vil vide mere om multiteoretisk praksis, kan du læse vores artikel om emnet fra 2022. Du finder artiklen her.
