Øvelse 6:
Hvorfor bruger vi metoder i rådgivningen?
Rådgiverne bør kende den eller de rådgivningsmetoder, som rådgivningstilbuddet vælger at arbejde med. De behøver ikke kende metoderne i alle detaljer, men skal kende den godt nok til, at de kan guide dem i deres rådgivning og hjælpe dem med at reflektere over, hvad de gør og hvorfor.
Formål med øvelsen:
Øvelsen giver rådgiverne erfaring med, hvordan forskellige rådgivningsmetoder gør, at vi får øje på forskellige aspekter af og muligheder i brugerens situation.Samtidig skaber øvelsen en samtale om, hvilken eller hvilke metoder, som vil være særligt anvendelige at arbejde med i netop jeres rådgivningstilbud – eller om der er metoder, som kunne supplere den/ de metoder, I allerede bruger.
Hvad skal facilitator læse som forberedelse?
Læs afsnittet ”Multiteoretisk praksis” i grundbogen – herunder om ”refleksion-i-handling” og ”refleksion-over-handling” (kapitel 6, s. 93-95).
Kapitlet gennemgår otte forskellige rådgivningsmetoder, som er bredt anvendt i sociale telefonrådgivninger f.eks. den narrative, den motiverende og den løsningsfokuserede tilgang (kapitel 6, s. 95-153). Udvælg og læs om de metoder, som du gerne vil have, at rådgiverne stifter bekendtskab med – enten som supplement, alternativ eller kontrast til den/de metoder, I bruger eller overvejer at bruge.
Tidsforbrug uden pauser:
135 minutter + 10 minutter pr. gruppe.
Drejebog og andre materialer:
– Drejebog til facilitator
– Handout: Case A og spørgsmål til rådgiverne
– Handout: Case B og spørgsmål til rådgiverne
– Handout: Case C og spørgsmål til rådgiverne
– PowerPoint: Case A, B og C