Rådgivninger kan søge om bevilget medlemskab af RådgivningsDanmark

RådgivningsDanmark kan bevilge op til to medlemskaber om året til organisationer med årlige rådgivningsudgifter under 750.000 kr. Deadline for ansøgning om bevilget medlemskab i 2022 er den 29. november 2021.

Ansøgere skal opfylde en række kriterier
For at søge om bevilget medlemskab skal organisationen opfylde følgende kriterier:

  • organisationens udgifter til rådgivningen skal være under 750.000 kr. om året, og organisationen skal kunne synliggøre rådgivningens økonomiske grundlag
  • organisationen skal have en overbevisende strategi for rådgivningens fremtidige overlevelse og udvikling
  • målgruppen for rådgivningstilbuddet må ikke være dækket ind af andre rådgivningstilbud under RådgivningsDanmark
  • organisationen må ikke tidligere have fået bevilget et medlemskab af RådgivningsDanmark.

Hvis der er flere rådgivninger, som søgere, vil følgende indgå i prioriteringen af hvem, der modtager bevilget medlemskab:

  • rådgivningens potentiale for akkreditering
  • målgruppens bredde
  • antallet af personer i ansøgende rådgivning, der kan få gavn af RådgivningsDanmarks medlemstilbud og aktiviteter.

Hvordan søger man?
Organisationer, som opfylder ovenstående kriterier, kan sende en ansøgning til info@radgivnings.dk senest den 29. november 2021.

Ansøgningsskemaet for bevilget medlemskab kan downloades på RådgivningsDanmarks hjemmeside.

Ansøgning om midler til medlemskab hos fonde og puljer
Rådgivninger, som får afslag på deres ansøgning om bevilget medlemskab, kan søge medlemskabet og en efterfølgende akkreditering finansieret via fonde.

I den forbindelse har RådgivningsDanmarks lavet en kort beskrivelse af fordelene ved et medlemskab og en akkreditering, som man kan vælge at lade sig inspirere af. Inspirationsteksten kan findes her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.