Mentalisering kan hjælpe rådgivere til at forstå brugernes adfærd. Men det handler i lige så høj grad om at forstå, hvorfor vi selv reagerer, som vi gør, i mødet med brugerne. På RådgivningsDanmarks årskonference 2022 gav psykolog Camilla Jensen Hamre en indføring i, hvad mentalisering er, og hvad det kan betyde i en rådgivningssituation.
Mennesker er som lukkede æsker. På ydersiden kan vi se en bestemt adfærd, men inde i æsken gemmer der sig tanker, følelser, behov og intentioner, som andre ikke så let får øje på. Indholdet i æsken kan dog tit forklare vores adfærd, og mentalisering handler netop om at være nysgerrige på, hvad der ligger inde i æsken bag den adfærd, som vi ikke forstår. Det fortalte Camilla Jensen Hamre fra Center for Mentalisering til et metodisk møde på årskonferencen.
Mentalisering er at se sig selv udefra og andre indefra
Den måde, vi aflæser andre mennesker på, har betydning for, hvordan vi handler over for dem:
”Vi tolker jo hele tiden på, hvorfor andre gør, som de gør – og det gør noget ved, hvordan vi møder dem,” forklarede Camilla Jensen Hamre i sit oplæg:
”Mentalisering handler om at prøve at forstå den anden, men også være nysgerrig på, hvad det er, der sker med mig selv lige nu i samtalen. Hvis jeg f.eks. bliver så irriteret på en bruger, at jeg får lyst til at lægge på, hvor meget handler det så om mig, og hvor meget handler det om hende? Hvad har jeg egentlig selv med i bagagen i den her samtale?”
Mentalisering kan altså beskrives som det at være opmærksom på både ens egen og den andens mentale tilstand. Det fokus kan hjælpe os til at forstå relationen. Man kan også sige, at mentalisering er at kunne se sig selv udefra og andre indefra. I rådgivningstilbud kan det blandt andet give rådgiverne et fælles sprog for det, der sker, hvis de oplever modvilje mod eller irritation over en bruger i en samtale.
Alle kan opleve mentaliseringssvigt
Når vi kan mentalisere, får vi en tydeligere fornemmelse af os selv, vores egne følelser og bevæggrunde. Samtidig bliver vi bedre i stand til at indgå i relationer og forestille os, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Ifølge Camilla Jensen Hamre bliver børn, som vokser op i hjem med omsorgssvigt, ofte ikke trænet i det. Det er derfor ikke alle, som kan forudse, hvordan de vil reagere i en given situation, eller hvordan de påvirker andre: ”Hvordan kommer jeg til at reagere i mødet med min sagsbehandler i dag? Kommer jeg f.eks. til at kaste kaffe i hovedet på ham eller fare ud af døren? Det vil nogle mennesker have udfordringer med” forklarede Camilla Jensen Hamre.
Alle kan dog miste evnen til at mentalisere en gang imellem. Det kan f.eks. ske, hvis vi er i en følelsesmæssig intens situation. Mange rådgivere har sikkert oplevet at blive kontaktet af en bruger, som er i sådan en situation, og derfor har svært ved at sætte sig i andres sted. Men det kan også ske, at vi selv som rådgivere mister evnen til at mentalisere i mødet med vores brugere. En deltager på konferencen beskrev, hvordan rådgiverne i hendes rådgivningstilbud, bliver udfordret på deres evne til at mentalisere, når de igen og igen sidder med den samme bruger, som de ikke kan hjælpe videre.
Ikke en teknik men en grundindstilling
Camille Jensen Hamre forklarede, at mentalisering ikke så meget er en teknik som en grundindstilling til mødet med andre. Den mentaliserende indstilling handler om, at vi møder den anden med et ÅBENT sind. Det indebærer:
- Åbenhed: At vi forsøger at møde andre med åbenhed og fordomsfrit undersøger, om vi har forstået den anden rigtigt.
- Balance: At vi forsøger at finde balancen mellem vores eget perspektiv og den andens.
- Empati: At vi virkelig prøver at forstille os, hvordan det er at være den anden.
- Nysgerrighed: At vi lytter, har mange hypoteser i spil og spørger.
- Tålmodighed: At vi er tålmodige, overbærende og vedholdende, så vi kan etablere en tryg relation.
En øvelse i mentalisering
Som nævnt indledningsvist har vi mennesker en yderside og en inderside – lidt lige som en æske. Til det metodiske møde bad Camilla Jensen Hamre deltagerne om at tænke på en rådgivningssituation præget af gnidninger eller misforståelser. Herefter skulle alle notere på hver deres lille ”relationsæske”, hvordan de mon havde set ud på ydersiden i den situation, og hvad der forgik på indersiden. Tilsvarende skulle de forestille sig og sætte ord på den andens yder- og inderside.
Skulle du og dine rådgivningskollegaer have lyst til at lave den samme lille øvelse, kan I hente relationsæsken fra Center for Mentalisering her.
