KL 09:00 - 13:00

Sted: La Oficina

Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg, Danmark

Ledernetværket: Dyder og laster i liv og ledelse

Dyder og laster i liv og ledelse

Vi kan hurtigt blive enige om, at de fleste mennesker sætter ordentlighed højt, og det er den værdi, de fleste ledere siger, er den vigtigste for dem. Men hvad vil det egentlig sige at være et ordentligt menneske? Og hvordan kan ordentligheden som værdi gennemsyrer den måde, vi leder andre mennesker på?

Ordentlighed er jo ikke det samme som at have orden i tingene eller bevidstløst følge en række regler og pligter. Ordentlighed har at gøre med, at vi skal spørge os selv og vores samvittighed, inden vi træffer afgørende beslutninger og svære valg. Og til det formål kan det være godt at kende de syv laster, du skal styre uden om, og de syv dyder du skal lade dig lede af. Du skal fx afholde dig fra at være hovmodig, misundelig og doven, mens ydmyghed, retfærdighed og mod fremmer ordentligheden.

Pia Søltoft vil i løbet af oplægget kaste lys over både dyder, laster og ordentlighedens væsen og gennem øvelser undervejs udfordre dig på dit eget syn på ordentlighed og lære dig at identificere egne dyder og laster.

Oplægget benytter og oversætter Søren Kierkegaards og Aristoteles’ tanker om etik og dyder.

Der er morgenmad fra kl. 8.45 og programmet starter kl. 9.

Program:

  • Velkommen og præsentation af dagens tema v/ RådgivningsDanmark
  • Dyder og laster i liv og ledelse v/ Pia Søltoft
  • Ledersparring i faste grupper
  • Frokost
  • Afrunding v/ RådgivningsDanmark

Om oplægsholderen:
Pia Søltoft er Ph.d., sognepræst i Christians og Esajas Kirker, forfatter og fast klummeskribent på Altinget samt tidligere leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet.

Pia har bl.a. skrevet bøgerne “Kunsten at blive et ordentligt menneske. Dyder og laster i liv og ledelse”, “10 ting ledere kan lære af Kierkegaard” og “Kunsten at vælge sig selv. Om Kierkegaard, coaching og lederskab”.

Læs mere om Pia på hendes LinkedIn.

Forplejning:
En croissant eller bolle til morgenmad, frugt, vand, kaffe og the samt frokost.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller vil du melde afbud? Så skriv til kvalitetskonsulent Signe Marie Toft smt@radgivnings.dk.

Tilmeldingsfrist

15 apr, 2024

Andre arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.