Jo mere viden man har om den kommunale sagsbehandling og ens klagemuligheder, jo bedre er ens retssikkerhed. Det mener man i hvert tilfælde i Ankestyrelsens Center for Praksiskoordinering. RådgivningsDanmark har mødt konsulent Theis Ott Nielsen fra centret for at høre, hvad det er for en viden, der er god at have, og hvilken rolle RådgivningsDanmarks medlemmer kan spille i den forbindelse.
I foråret blev RådgivningsDanmark kontaktet af Ankestyrelsens Center for Praksiskoordinering, som ville høre, om vi var interesserede i et samarbejde. Fra Ankestyrelsens side ville man nemlig gerne udbrede viden om, hvordan sagsbehandlingen i f.eks. kommunerne fungerer og ikke mindst, hvornår og hvordan man som borger kan klage til Styrelsen.
Derfor er RådgivningsDanmark taget på besøg hos Ankestyrelsen for at undersøge, hvad det egentlig er for en størrelse, og hvordan RådgivningsDanmarks medlemmer kan spille en positiv rolle for brugerne, som har en sag i f.eks. kommunen.
Rådgivere kan formidle vigtig viden
Vi ankommer til Ankestyrelsens adresse og har i første omgang svært ved at finde indgangen til den store og ret anonyme bygning. På den måde passer bygningen meget godt på den fordom, man kunne have om det offentlige: Et anonymt system, som det kan være svært at finde den rigtige vej ind og rundt i. Men da vi først er inde, bliver vi mødt af konsulent i Ankestyrelsen Theis Ott Nielsen, som er alt andet end anonym og svært tilgængelig. Ivrigt fortællende og med en pakke farvede marcipanæg under armen fører han os op til det lokale, hvor vi skal tale sammen.
Da vi spørger ham, hvorfor Ankestyrelsen gerne vil i kontakt med RådgivningsDanmarks medlemmer, siger han:
”Når man som borger, der har en sag i det offentlige, opsøger en rådgiver, så forestiller jeg mig, at rådgiveren har mulighed for at støtte op om borgeren som part i sagen på en anden måde, end myndighederne har. Så vi tænkte, at vi måske kunne placere den viden om systemet og klagemulighederne, vi gerne vil have, at borgerne har, hos rådgiverne i håbet om, at de så kan viderebringe den til borgene.”
Ankestyrelsen er den højeste klageinstans
Men hvem er Ankestyrelsen overhovedet? Går man ind på Styrelsens hjemmeside, kan man læse, at Ankestyrelsen spiller en central rolle i arbejdet med at sikre, at borgerne får korrekte afgørelser, og det gør man bl.a. som klagemyndighed.
Theis forklarer, at styrelsen er den højeste klageinstans på f.eks. social- og beskæftigelsesområdet. Det betyder, at man som borger kan klage, hvis man er uenig i en beslutning i f.eks. kommunen, og så er det Ankestyrelsens opgave at være et ekstra sæt øjne på afgørelsen. På den måde bliver Styrelsen en garant for borgernes retssikkerhed og kan være med til at sikre vores tillid til det offentlige.
Hvert år afgør Styrelsen ifølge hjemmesiden omkring 50.000 sager. Derudover fører de tilsyn med kommunerne og fortolker lovgivningen. For hvad ligger der f.eks. helt konkret i ambitionen om inddragelse af børnene i Barnets lov? Og hvis loven siger, at man som ældre har ret til rengøring, er det så godt nok, hvis kommunen sender en robotstøvsuger i stedet for et menneske? Den slags spørgsmål afklares i Ankestyrelsen på baggrund af konkrete klagesager.
Hvilken viden er god at have?
Hvis man som borgere ikke har viden om systemet, så kan det være svært at kræve sin ret og f.eks. klage over en afgørelse. Men hvad er det da for en viden, som kan være god af have? Det spørger vi Theis om:
”Det kan være sådan noget som, at man kan have en bisidder med til møder, så der et ekstra sæt ører til at lytte til det, sagsbehandleren siger, og et ekstra sæt øjne til at læse en afgørelse,” forklarer han og fortsætter: ”Det kan også handle om, at man ved, at hvis man får en afgørelse mundtligt, så kan man sige, at ’jeg vil egentlig gerne have den på skrift’, så man kan overveje, om det er noget, man vil klage over. At man i det hele taget ved, at man kan klage, og at det er ok at gøre. Det handler altså om at kunne være en aktiv part i sin sag, så man føler, at man har lidt kontrol i processen.”
Theis forklarer, at der ikke er nogen krav til formen på en klage. Man kan f.eks. bare ringe til sagsbehandleren og sige, at man vil klage over afgørelsen. Så skal kommunen behandle sagen igen eller sende klagen videre til Ankestyrelsen. Theis understreger samtidig, at man ikke kan klage til Ankestyrelsen over en dårlig oplevelse hos kommunen – f.eks. hvis man føler, at der er blevet talt grimt til en, eller at møderne er blevet lagt på uhensigtsmæssige tidspunkter. Systemet er, som han siger, kun designet til at sikre, at man kan få et ekstra sæt øjne på juraen i afgørelserne.
Rådgivninger kan hente inspiration og viden
På Ankestyrelsens hjemmeside kan man også finde en læringsportal med formidlingsmateriale, som Theis og hans kollegaer har lavet. Det er egentlig lavet til sagsbehandlere, men Theis mener, at rådgivningerne også sagtens kan have glæde af det. I materialerne forsøger Styrelsen at belyse en generel juridisk problemstilling gennem en helt konkret case.
”Det ville være rigtigt interessant, hvis vi kunne udbrede kendskabet til portalen, så rådgivere – og måske også borgere – f.eks. ville synes, at det var relevant lige at se den lektion, der handler om partshøring.” Han peger på, at særligt kategorien ”Forvaltningsret på Ankestyrelsens områder” i portalen nok kan være interessant at se nærmere på for rådgivningerne. Her kan man f.eks. læse om afgørelsesbegrebet og behandlingen af klager i Ankestyrelsen.
På Ankestyrelsens hjemmesider kan man også finde de principmeddelelser, som beskriver Ankestyrelsens fortolkning af lovgivningen og altså den praksis, som kommunerne skal følge.
Ny publikation til RådgivningsDanmarks medlemmer
Interviewet med Theis er ved at være slut, og to af hans kollegaer kommer ind i mødelokalet. Vi er her nemlig også for at tale mere om et muligt samarbejde.
Da vi senere forlader Ankestyrelsens bygning igen, har vi indgået en aftale om at lave en fælles publikation. Den skal beskrive den viden, rådgivere kan hjælpe med at videreformidle til brugere med en aktiv eller afgjort sag. Publikationen vil nok ikke fjerne alle frustrationer fra brugerne eller forebygge alle konflikter, men som Theis sagde under interviewet: ”Jeg tror, at det er sundt, at der er den her viden på begge sider af bordet. Det kan være med til at skabe god retssikkerhed.”
”Jeg tror, at det er sundt, at der er den her viden på begge sider af bordet. Det kan være med til at skabe god retssikkerhed.”
Publikationen, som blev aftalt på mødet, er nu færdig og kan hentes på RådgivningsDanmarks hjemmeside.
