RådgivningsDanmark har netop udgivet fire nye publikationer om centrale juridiske forpligtelser for sociale rådgivningstilbud. De nye guides erstatter foreningens tidligere publikation om tavsheds-, underretnings- og afværgepligten, og anbefalingerne til, hvordan de juridiske forpligtelser overholdes, er på visse områder justeret.
”Rådgivningen skal sikre, at rådgivningen foregår efter de lovgivningsmæssige rammer for rådgivningsvirksomhed – f.eks. reglerne for tavshedspligt, underretnings- og afværgepligt”. Sådan lyder et af de kriterier i RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel, som rådgivninger skal efterleve, hvis de vil akkrediteres.
For at understøtte medlemmerne i at følge kriteriet, har RådgivningsDanmark længe haft en guide til forståelse af lovgivningen. Denne guide er netop blevet revideret, og i den forbindelse er anbefalingerne vedr. bl.a. afværgepligten i anonyme rådgivningstilbud blevet justeret. Samtidig er formen ændret, så der nu er tale om fire publikationer om hhv. tavshedspligten, underretningspligten og afværgepligten i sociale rådgivningstilbud samt en introduktion til forskellen mellem anonym og fortrolig rådgivning.
Alle medlemmer anbefales derfor at orientere sig i de nye publikationer, som er tilgængelige på foreningens hjemmeside.
Hvad handler afværgepligten om?
Alle danskere har pligt til både at forsøge at hjælpe mennesker, som er i livsfare, og til at forsøge at forhindre visse alvorlige forbrydelser. Det skal rådgivere selvfølgelig også gøre. Det betyder f.eks., at rådgivere, som får kontakt til en akut selvmordstruet bruger, er forpligtet til at forsøge at afværge selvmordet. Det kan typisk gøres ved, at rådgiveren taler brugeren fra sit forehavende, og hvis det ikke lykkes ved at kontakte 112, så der kan sendes hjælp til det sted, hvor brugeren er.
Hidtil har RådgivningsDanmark sagt, at man som rådgiver altid skal kontakte myndighederne – altså ringe 112 – hvis en bruger er akut selvmordstruet, og det ikke lykkes at tale brugeren ned i risiko. Denne retningslinje er blevet nuanceret i den nye publikation om emnet, når det gælder de anonyme rådgivningstilbud.
Nye retningslinjer gælder afværgepligten i anonyme rådgivninger
For hvad gør rådgiveren, hvis brugeren er anonym, og det ikke lykkes at tale vedkommende fra selvmordet? Hvordan kan rådgiveren så overholde sin pligt til at forsøge at afværge?
Hvis rådgiveren har fået nogen form for oplysninger, som politiet ville kunne bruge til at identificere brugeren eller det sted, hvor brugeren er, så er rådgiveren altid forpligtet til at give de oplysninger videre til politiet. Er rådgiveren i tvivl om, hvorvidt en oplysning kan bruges af politiet, så bør man også altid kontakte politiet og lade vurderingen være op til dem. Men er rådgiveren helt sikker på, at man ikke har fået noget at vide, som vil kunne bruges af politiet, så er man ikke juridisk forpligtet til at ringe 112, hvis brugeren fastholder sin anonymitet.
Derfor lyder RådgivningsDanmarks nye retningslinje, at rådgivningen skal forholde sig til, hvorvidt rådgiverne ud fra et forsigtighedsprincip altid skal kontakte myndighederne, hvis en akut selvmordstruet bruger fastholder sin anonymitet, eller om rådgivningen vil klæde rådgiverne på til at kunne vurdere, om de har fået oplysninger, som kunne være brugbare for politiet.
Hvis en rådgiver får kendskab til, at visse alvorlige forbrydelser vil blive begået, skal man dog altid kontakte politiet.
Den nye retningslinje lægger op til samtale i rådgivningen
RådgivningsDanmarks akkrediteringsnævn har været inde over revideringen af retningslinjen for de anonyme rådgivningstilbud, fordi nævnet i behandlingen af akkrediteringer tager stilling til, hvorvidt en rådgivning efterlever kriteriet om de juridiske forpligtelser. Om den nye retningslinje siger forperson for nævnet Stine Lene Hansen:
”Vi ved, at der er stor forskel på medlemmerne af RådgivningsDanmark – f.eks. på hvor tit rådgiverne møder brugere, som er akut selvmordstruede. Derfor kan det også være forskelligt, om man vil klæde rådgiverne på til at vurdere, om de har fået relevante oplysninger, eller om man hellere vil sige, at det skal være op til politiet og ikke rådgiverne at afgøre det,” og hun fortsætter:
I nævnet er vi rigtigt glade for, at de nye retningslinjer lægger op til drøftelser i rådgivningerne, når man skal forholde sig til, om og hvorfor man vælger at gøre det ene frem for det andet. Sådan en dialog kan synliggøre nogle af de dilemmaer, som er ved valget, og det kan styrke samtalen om, hvordan rådgivningen sikrer overholdelsen af afværgepligten.
I den nye publikation om afværgepligten i sociale rådgivningstilbud kan man finde eksempler på etiske hensyn, man kan tage med i betragtning, når man som rådgivning forholder sig til, hvilken linje man vil følge.
Vil du vide mere?
De fire nye publikationer hedder ”Afværgepligt i sociale rådgivningstilbud”, ”Underretningspligt i sociale rådgivningstilbud” og ”Tavshedspligt i sociale rådgivningstilbud”. Derudover er der lavet en ny ”Introduktion til forskellen på anonym og fortrolig rådgivning”. Alle publikationer kan findes på RådgivningsDanmarks hjemmeside.
De indeholder forklaringer af lovgivningen og anbefalinger til, hvad rådgivninger skal gøre for at overholde den – herunder tjeklister over de ting, man som rådgivning skal have forholdt sig til, eksempler på hjælperedskaber fra medlemsorganisationer mv.
Ud over justeringen af tilgangen til afværgepligten i anonyme rådgivningstilbud, er der også foretaget andre mindre justeringer i forhold til den oprindelige publikation, og derfor opfordres alle medlemmer til at orientere sig i teksterne.
