Øvelse 9:
Hvad belaster i min rådgivningspraksis?
Telefonrådgivere kan blive påvirket af arbejdet og måske på længere sigt opleve forskellige belastningsreaktioner. Det er ledelsens ansvar at gøre, hvad den kan for at forebygge belastning af rådgiverne. Men hvis rådgiverne selv er opmærksomme på, hvad der kan belaste, og hvilke symptomer det kan give, så kan de også bedre passe på sig selv og hinanden.
Formål med øvelsen:
Øvelsen giver rådgiverne viden om, hvad de kan blive påvirket af i deres telefonrådgivning, og understøtter en samtale om, hvordan de håndterer det, som er svært.
Hvad skal facilitator læse som forberedelse?
Læs hele kapitlet ”Når rådgiverne påvirkes af samtalerne” (kapitel 7, s. 157-183).
Læs også kapitlet ”At skabe trivsel blandt rådgiverne” (kapitel 8, s 185-196).
Tidsforbrug uden pauser:
140 minutter.
Drejebøger og andre materialer:
– Drejebog til facilitator
– Handout: “Belastningsbogen”