Inspiration til arbejdet med formål i rådgivninger for børn og unge
Det kan lyde som en selvfølge, at rådgivninger har et opstillet formål, som der arbejdes efter. Men netop fordi formålet kan være en selvfølge, er det vigtigt at arbejde grundigt og bevidst med det. Denne publikation præsenterer 10 eksempler på formål, som rådgivninger kan arbejde med i rådgivning til børn og unge. Formålene kommer fra en analyse foretaget blandt en række medlemmer af RådgivningsDanmark, som alle er målrettet børn og unge. Analysen er en del af et forskningsprojekt mellem Roskilde Universitet og RådgivningsDanmark. Forskningsprojektet er støttet af TrygFonden.