CTU er for børn og unge mellem 12 og 25 år fra familier med rusmiddelproblemer. Her tilbydes børn og unge hjælp til at øge trivsel og mestringsstrategier efter at være præget af en opvækst med rusmiddelproblematikker. Rådgiverne er faguddannede medarbejdere. CTU tilbyder mobile, individuelle samtaler og gruppeforløb. CTU drives af Den Boligsociale Fond.
