Forskningen i virkningsfuld rådgivning er for sparsom – både i Danmark og internationalt. Det var en af konklusionerne på RådgivningsDanmarks årskonference, hvor Ph.d. i psykologi Trine Sindahl også opfordrede til, at vi ikke bare undersøger ”om” rådgivningen virker, men ”hvornår”.
På RådgivningsDanmarks årskonference gav Ph.d. i psykologi Trine Sindahl en indføring i, hvad vi kan sige om virkningen af den rådgivning, som finder sted i de mange sociale rådgivningstilbud. Og selvom der forskes en lille smule rundt omkring, påpegede Trine Sindahl, at der er brug for mere viden.
”Jeg vil sige, at spørgsmålet om, hvad der virker i rådgivning, ikke er et felt i forskningsverdenen. Det er mere nogle prikker, og forskerne, som arbejder med det, er små enlige øer. Det ville være meget hjælpsomt, hvis der kom et forskningsmiljø omkring det.”
Spørg ikke om det virker, men hvornår det virker
Men hvilken viden er det, vi har brug for? På konferencen gennemgik Trine Sindahl fire studier, som har undersøgt børn og unges udbytte af teknologimedieret rådgivning – dvs. rådgivning, som ikke foregår ansigt til ansigt, men igennem en eller anden form for teknologi som f.eks. telefon eller chat.
På den baggrund konkluderede hun blandt andet, at en del brugere tilsyneladende hjælpes, når de kontakter en rådgivning, men at det på baggrund af de foreliggende studier er svært at drage konklusioner på tværs af feltet.
Samtidig understregede hun, at vi får meget mere interessant viden, hvis vi ikke spørger, om det virker, men hvornår det virker:
”Når vi skifter fokus fra ’virker det’ til ’hvornår virker det’, bliver det muligt for os at bruge vores data til at udvikle praksis. Nu handler det ikke om at dokumentere vores arbejde over for offentligheden eller bidragsydere, men der åbnes mulighed for et internt feedback loop, der kan bruges aktivt i udviklingen af en bedre praksis.”
Det relationelle er afgørende
For at illustrere den pointe fortalte Trine Sindahl om et studie, hun selv har lavet af BørneTelefonens SMS-rådgivning. Her var fokus på, hvad rådgiveren gør i samtalen. Var det f.eks. en rådgivning, som havde fokus på barnets problem og hjalp rådgiveren med problemløsning – eller var fokus på at etablere en god kontakt med barnet, udtrykke empati og lytte aktivt? I studiet holdt man fokus i rådgivningen op mod børnenes efterfølgende evaluering, og det gav en rettesnor i forhold til, hvornår rådgivningen virkede bedst:
”De bedste samtaler – eller de samtaler med den bedste effekt på barnet – var præget af en højere grad af barnecentrering – altså at rådgiver havde et væsentligt fokus på det relationelle arbejde – samtidig med, at der også var elementer af problemcentrering til stede, men i en mere sekundær rolle,” forklarede Trine Sindahl.
Rådgivning er vigtigt arbejde
Selvom vi forskningsmæssigt ikke kan sige nok om, hvorvidt og hvornår rådgivning virker, og selvom der også mangler forskning i, hvorfor mange mennesker i svære livssituationer ikke vælger at kontakte et rådgivningstilbud, så er der ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, om rådgivningerne er relevante både i Danmark og internationalt.
”Rådgivninger kan være tilgængelige for store geografisk spredte befolkningsgrupper. De tilbyder nogle muligheder for grupper, der er i akut krise, er marginaliserede, er socialt isolerede, som er skamfulde eller har begrænsede muligheder for at få adgang til hjælp ved egen kraft,” sagde Trine Sindahl. Og så afsluttede hun sit oplæg på konferencen med at konkludere:
”Det kan kun være et vigtigt arbejde”.
