Medlemsorganisationer på den laveste og næstlaveste kontingentsats kan nu ansøge om tilskud fra RådgivningsDanmarks akkrediteringspulje to gange om året og derved blive akkrediteret til halv pris.
Som noget nyt kan RådgivningsDanmarks bestyrelse nu to gange årligt bevilge akkreditering til halv pris for et medlem. En akkreditering vil for de fleste derefter koste mellem 11.775 og 14.275 kr. eksklusiv moms. Læs mere om priserne her.
Deadline
Første deadline for ansøgning om nedsat akkrediteringsgebyr i 2021 er d. 30. januar 2021.
KRITERIER FOR AT SØGE
For at søge om nedsat akkrediteringsgebyr skal medlemsorganisationen:
- være placeret på den laveste eller næstlaveste kontingentsats (gruppe A eller B)
- have gennemført RådgivningsDanmarks selvtest
- så vidt mulig garantere rådgivningens overlevelse i akkrediteringens treårige periode.
Hvis der er flere ansøgere, vil følgende forhold blive taget i betragtning:
- Er målgruppen for rådgivningen allerede dækket ind af andre akkrediterede rådgivningstilbud?
- Har rådgivningen et tydeligt potentiale for akkreditering?
- Har rådgivningen mulighed for at afsætte ressourcer til det løbende kvalitetsarbejde, herunder den årlige opfølgning?
SØG AKKREDITERINGSPULJEN
Hvis I ikke allerede er indplaceret på en kontingentsats, kan I få hjælp til det i “Vejledning og skabelon for kontingentindplacering”, som findes på siden Bliv medlem.
Skriv til RådgivningsDanmark, hvis det kunne være relevant for jer at søge om nedsat akkrediteringsgebyr.