Behandling af personoplysninger

RådgivningsDanmark behandler personoplysninger for at kunne optimere drift af foreningen samt sikre servicering af og kvalitet i kontakten til foreningens medlemmer og ansatte.

RådgivningsDanmark er dataansvarlig for behandling af persondata for foreningens medlemmer og ansatte og er således ansvarlig for, at data behandles i overensstemmelse med gældende lovgivningen og etiske principper om behandling af persondata.

RådgivningsDanmark har udarbejdet privatlivspolitikker for:

Politikkerne omhandler RådgivningsDanmarks behandling af personoplysninger, herunder beskrivelser af hvilke oplysninger foreningen indsamler, hvordan oplysningerne bliver håndteret, og hvor længe de bliver opbevaret.

Er du hverken medlem eller ansat, opfordres du til at læse privatlivspolitik for medlemmer, hvor du blandt andet vil finde information om behandling af personoplysninger i forbindelse med modtagelse af nyhedsbrev og færden på foreningens hjemmeside.

Overordnet om behandling af medlemmers personoplysninger

RådgivningsDanmark behandler følgende personoplysninger om medlemmer:

  • Arbejdsrelaterede kontaktoplysninger
  • Deltagelseshistorik i foreningens arrangementer
  • Mail og navn på modtagere af nyhedsbrev
  • Mail og navn på kvalitetsansvarlige og netværksdeltagere
  • Løbende mailkorrespondance i forbindelse med den daglige drift
  • Trafikdata om nyhedsbrev, hjemmeside og medlemsside.

Du har en lang række rettigheder

Du har ret til at blive oplyst om RådgivningsDanmarks behandling af dine personoplysninger, ret til at få berigtiget eller slettet oplysninger, ret til begrænsning af behandling af dine oplysninger, ret til dataportabilitet, ret til at klage over RådgivningsDanmarks behandling af dine personoplysninger og ret til ikke at være genstand for afgørelse alene baseret på automatisk behandling af dine oplysninger.

RådgivningsDanmark bruger eksterne samarbejdspartnere

For at kunne tilbyde en række relevante tjenester i regi af foreningen har RådgivningsDanmark brug for at dele nogle af dine personlige oplysninger med eksterne samarbejdspartnere. Det gælder blandt andet de leverandører og samarbejdspartnere, som bistår foreningen med IT-support, bogholderi og nyhedsbrevsudsendelse.

Foreningen sikrer dine personlige oplysninger og rettigheder via databehandleraftaler med disse samarbejdspartnere. Læs om databehandleraftaler i privatlivspolitik for henholdsvis medlemmer og ansatte.

RådgivningsDanmark står til rådighed

Kontakt Anna Eistrup i sekretariatet, hvis du ønsker yderligere information om foreningens eksterne samarbejdspartnere, eller hvis du har andre spørgsmål vedrørende RådgivningsDanmarks behandling af dine personlige oplysninger.

Find kontaktoplysninger på RådgivningsDanmarks sekretariat.

Modtag nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få information om RådgivningsDanmarks aktiviteter.