Det årlige kvalitetsseminar i RådgivningsDanmark foregik den 8. maj på Kulturhuset Indre By. Sekretariatet havde forberedt forskellige nedslag i den nye kvalitetsmodel, og tre af medlemmerne var på scenen i en paneldiskussion om tilgængelighed.
På RådgivningsDanmarks kvalitetsseminar dykkede vi sammen ned i vores nye kvalitetsmodel, der er blevet til i en grundig proces med involvering af såvel medlemmer som akkrediteringsnævnet, auditorerne, bestyrelsen og sekretariatets faglige eksperter. Resultatet er en enklere model med færre kriterier – og en model, der tydeligt viser, at det er for brugernes skyld, at de sociale organisationer gør så meget ud af kvaliteten. De fire nye løfter, foreningens medlemmer kan give brugerne med den nye version af kvalitetsmodellen: Gennemsigtighed, faglighed, ordentlighed & lydhørhed taler et tydeligt sprog om netop det.
På kvalitetsseminaret fik vi blandt andet lejlighed til at høre, hvordan nogle blandt medlemmerne arbejder med modellens kvalitetskriterier til gavn for deres brugere. Under løftet om gennemsigtighed skal man som noget nyt ”systematisk forholde sig til, hvad rådgivningen gør, for at tilbuddet bliver så tilgængeligt som muligt for målgruppen.”
Maja Klamer Løhr fra Hjernesagen, Mette Prangsgaard Andersen fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Mille Urban fra AIDS-Fondet sad i panel på scenen og gjorde os klogere på, hvordan arbejdet med tilgængelighed kan se ud.
Maja fortalte om, hvordan de i Hjernesagen bl.a. i rådgivningens metodevalg tager højde for, at brugerne kan have kognitive og sproglige vanskeligheder og ikke altid kan bruge de medier, platforme og kanaler, man ellers ofte anvender i rådgivningstilbud.
Mille fremhævede, at AIDS-Fondet er optaget af at tage højde for, at mange af deres brugere kan føle skam over at henvende sig i Checkpoint – for dem gør rådgivningen tilbuddet mere tilgængeligt ved f.eks. at have flere ind- og udgange fra deres fysiske rådgivning, så man kan komme ubemærket ind og ud.
Hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade skal man håndtere mange forskellige målgrupper (fra børn til voksne) og gør sig derfor tilgængelig ved at have forskellige kanaler, som kan appellere til forskellige aldersgrupper. Foreningen har desuden en særlig opmærksomhed på at tage godt imod de mange LGBT+personer, der henvender sig hos foreningen – i den forbindelse har man arbejdet sammen med LGBT+ Danmark om sprog, billeder og brug af prideflaget i receptionen.
Efterfølgende var der lagt op til faglige gruppediskussioner om, hvordan man rundt omkring i de forskellige medlemsorganisationer og tilbud forstår tilgængelighed og forholder sig til kriteriet i dagligdagen. Panelets eksempler gav anledning til mange gode refleksioner hos deltagerne over, hvordan man fremover kan sikre tilgængelighed for brugerne og arbejde systematisk med kvaliteten på det område.
Der blev tid til også at zoome ind på løftet om lydhørhed, hvor der stilles krav om, at ”Rådgivningen skal understøtte en kultur, der sikrer fælles refleksion over praksis”. Der var oplæg og diskussioner om, hvordan man kan arbejde med refleksiv praksis, forskellige typer af refleksion, og hvad det kræver af medarbejdere og ledelse i fællesskab at understøtte en kultur, som er fremmende for den fælles refleksion over praksis. Det kan f.eks. handle om, at man som ledelse påtager sig at invitere til refleksion og skabe rum for den, ligesom man skaber rum til kontormøder, efteruddannelsesdage mv.
Arrangementet sluttede med alkohol-fri bobler og netværk udendørs i det gode vejr. Næste gang hele branchen mødes er til RådgivningsDanmarks faglige konference senere på året, men indtil da er der selvfølgelig også andre spændende arrangementer, hvor vores medlemmer kan få inspiration og styrke netværket til andre indsatser og tilbud.
