Med en ny model for grundfinansiering får civilsamfundet over 400 millioner kroner årligt fra 2028 og en ny model for finansiering. Hensigten er mere stabile rammer, mindre bureaukrati og mere tydelige faglige krav og kriterier for fordelingen af midler.
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en ny model for civilsamfundets grundfinansiering.
Aftalen omfatter over 400 millioner kroner årligt fra 2028, som skal gå til driftsstøtte, modningsstøtte og til civilsamfundets såkaldte infrastruktur. Hensigten er at skabe mere stabile, gennemsigtige og rimelige rammer for de organisationer, der hver dag løfter mennesker i svære livssituationer.
For mange af RådgivningsDanmarks medlemmer kan aftalen betyde mindre bureaukrati, større stabilitet, en længere planlægningshorisont – og dermed mere tid til det, der betyder mest: at levere kvalificeret, nærværende rådgivning til mennesker i sårbare positioner. Andre medlemsorganisationer kan blive udfordret af fx kravet om at være landsdækkende.
Fakta: Hvad indeholder aftalen?
Den nye model erstatter den nuværende ordning, hvor fordelingen af midler sker gennem de årlige SSA-forhandlinger.
Fremover vil Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) få ansvaret for at administrere den nye model og være sekretariat for et uafhængigt bevillingsnævn. Tildelingen af midler skal ske ud fra klare, faglige kriterier.
Hovedelementerne er:
Det gode er…
Aftalen anerkender civilsamfundets afgørende rolle som en bærende del af velfærdssamfundet og imødekommer et mangeårigt ønske om mere stabile rammer for drift og udvikling.
For rådgivnings- og støtteorganisationer rummer aftalen tre store potentialer:
Det vi stadig mangler svar på…
Selvom aftalen indeholder mange gode intentioner og elementer, er flere centrale detaljer endnu ikke fastlagt og afklaret.
I løbet af 2026 skal kriterier, pejlemærker og governance-struktur udvikles, og først herefter bliver det tydeligt, hvordan kriterierne for støtte konkret vil blive udformet, hvordan fordelingen mellem store og mindre organisationer bliver, og hvordan civilsamfundet reelt inddrages i de kommende beslutninger.
Det står heller ikke klart, hvordan civilsamfundet bliver inddraget.
Desuden mener RådgivningsDanmark, at det er tvivlsomt, om de 400 mio. kr. årligt reelt vil matche behovene i et civilsamfund, der spiller en stadigt vigtigere rolle for samfundets velfærd, og som spænder fra små frivillige initiativer til store landsdækkende aktører.
RådgivningsDanmark følger arbejdet tæt
Aftalen er et vigtigt skridt mod mere stabile og transparente rammer for støtte- og rådgivningsfeltet – men RådgivningsDanmark ser det også som begyndelsen på et længere arbejde.
Jeg er rigtig glad for den anerkendelse, som aftalen markerer – både til RådgivningsDanmark og til alle vores medlemsorganisationer, der hver dag stiller høj faglighed, tid og hjerte til rådighed for andre, og som arbejder stenhårdt for at udvikle deres støtte- og rådgivningstilbud.
Nu kommer en vigtig fase, hvor vi skal sikre, at aftalen lander bedst muligt – til gavn for civilsamfundets vigtige organisationer, og de mange mennesker der har brug for råd og støtte.
Direktør Sabine Elm Klinker, RådgivningsDanmark
I den kommende tid vil vi…
- Følge udviklingen af kriterier og tildelingsmodellen tæt
- Arbejde aktivt for, at kvalitet og kvalitetssikring fx i form af akkreditering bliver et kriterie i modellen
- Søge indflydelse og aktivt arbejde for, at medlemmernes interesser, erfaringer og perspektiver bliver inddraget.
Målet er klart: En fair og bæredygtig finansieringsmodel, der giver rådgivnings- og støttetilbud de bedste rammer for at gøre det, de gør bedst – at møde mennesker med høj faglighed og omsorg.
