MEDLEMMER

Vores almindelige medlemmer er almennyttige, ikke-erhvervsdrivende organisationer, som tilbyder gratis kvalificeret vejledning, rådgivning eller hjælp til selvhjælp af høj faglig og etisk standard for mennesker i svære livssituationer.

Associerede medlemmer er offentlige organisationer og myndigheder med eller uden rådgivningstilbud, samt private organisationer uden rådgivningstilbud, der støtter foreningens formål.

Find vores medlemmers rådgivningstilbud her.

Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatris rådgivning er et tilbud til alle, der er pårørende til et menneske med psykisk sygdom, hvad end det er forældre, søskende, ven, ægtefælle, barn eller kollega. Bedre Psykiatris rådgivning tilbyder gratis rådgivning til alle pårørende via telefon eller mail. Dertil findes der lokale tilbud, herunder samtalegrupper for pårørende.

Gå til organisationens hjemmeside

Blå Kors

Blå Kors Danmark er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper børn, unge, voksne og familier, der er havnet i svære livssituationer. Det gør de blandt andet gennem deres økonomiske rådgivning.

Gå til organisationens hjemmeside

Bryd Tavsheden

Bryd Tavsheden (tidligere Børn og unge i voldsramte familier) tilbyder anonym rådgivning til børn og unge, som oplever vold i deres hverdag. Bryd Tavsheden har personlige, telefoniske og online (brevkasse og chat) rådgivningstilbud.

Gå til organisationens hjemmeside

Café Exit

Café Exit støtter ex-indsatte og indsatte, som beslutter sig for at starte på en frisk. Målet med arbejdet er at hjælpe indsatte og tidligere indsatte til at leve som aktive mennesker uden kriminalitet. Det hjælper Café Exit blandt andet til via deres fysiske gælds- og økonomirådgivning. 

Gå til organisationens hjemmeside

CSM

CSMs centre er placeret i hhv. København, Aarhus og Odense. Alle 3 centre har en behandlingssektion, der tilbyder psykologbehandling og en frivilligsektion, der tilbyder rådgivning og støtte fra kvalificerede frivillige på chat. Formålet er at forbedre livssituationen, fysisk, psykisk og socialt for voksne borgere med senfølger af seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. 

Gå til organisationens hjemmeside

Danner

Danner tilbyder rådgivning til kvinder, der har været udsat for vold, og pårørende. Rådgivningen varetages af frivillige og er personlig, telefonisk eller online (chat).

Gå til organisationens hjemmeside

Dansk Stalking Center

Dansk Stalking Center driver et landsdækkende specialiseret videns-, rådgivnings-, og behandlingscenter for udsatte og udøvere af stalking. Konkret driver centeret blandt andet en telefonrådgivning, der er bemandet af frivillige samt en fagprofessionel interventionsafdeling med psykologer, socialrådgiver og en jurist.

Gå til organisationens hjemmeside

Den Boligsociale Fond

Den Boligsociale Fonds formål er at forbedre forholdene for mennesker med særlige problemer (sindslidende, rusmiddelmisbrugere, hjemløse, marginaliserede unge m.v.), som har vanskeligt ved at klare sig i samfundet uden bistand fra andre. Opfyldelsen af formålet sker bl.a. gennem opførelse af boliger og tilbud om social bistand.

Gå til organisationens hjemmeside

Den Frie Rådgivning

Den Frie Rådgivning er en frivillig social forening, som har til formål at lave rådgivning og aktiviteter for marginaliserede borgere, der mangler viden, ressourcer eller sproglige færdigheder til at kunne begå sig i samfundet på lige fod med andre. Missionen er at rådgive alle, der oplever et behov for rådgivning og bidrage til at opbygge deres ressourcer og handlemuligheder.

Gå til organisationens hjemmeside

Den Sociale Skadestue

Den Sociale Skadestue tilbyder telefon- og fremmøde-rådgivning og akut hjælp i aften- og nattetimerne til alle borgere i Region Nordjylland. Rådgivningen er åben alle dage og henvender sig til alle borgere uanset alder, køn og problematik. Der tilbydes her og nu støtte og afklaring af problemet, samt hjælp til at kontakte det etablerede hjælpesystem, hvis det er relevant.

Gå til organisationens hjemmeside

Det Nationale Sorgcenter

Det Nationale Sorgcenter - Børn, Unge og Sorg tilbyder rådgivning til børn og unge, der har alvorlig sygdom eller dødsfald tæt inde på livet. Frivillige rådgivere med egne erfaringer med dødsfald rådgiver på telefon, SMS, chat og i en online brevkasse.

Gå til organisationens hjemmeside

FBU Landsforeningen

FBU’s formål er at samle, støtte og rådgive forældre, hvis børn og unge modtager eller har modtaget særlig støtte efter “Lov om Social Service”.  Det gør de bl.a. gennem en landsdækkende, anonym telefon- og mailrådgivning.

Gå til organisationens hjemmeside

Forælder Fonden

Forælder Fondens rådgivning er til forældre, som er havnet i en situation, de ikke selv kan klare eller overskue. Det kan dreje sig om alt fra boligsøgning, udfordringer ved at blive alene med sine børn til oplevelser med vold i hjemmet. Hos Forælder Fonden sidder socialrådgivere klar til at yde landsdækkende rådgivning. 

Gå til organisationens hjemmeside

Forældre & Sorg

Forældre & Sorg tilbyder gratis terapeutiske samtaler til forældre, der har mistet - eller ved at de snart skal miste - et barn under graviditeten eller et barn op til 21 år. Samtalerne afholdes af uddannede psykoterapeuter, der er specialiserede i den sorg, som forældre oplever, når de mister deres barn. 

Gå til organisationens hjemmeside

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation og NGO. De arbejder for, at alle forbrugere kan foretage et trygt valg ved at styrke forbrugernes handlekraft og driver blandt andet en gælds- og økonomirådgivning.

Gå til organisationens hjemmeside

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbyder personlig, telefonisk og online rådgivning til mennesker, der er berørt af spiseforstyrrelser eller selvskade og deres pårørende. Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade tilbyder også rådgivning til fagpersoner, der arbejder med mennesker, som er berørt af spiseforstyrrelser og selvskade.

Gå til organisationens hjemmeside

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn

Foreningen til Støtte for Mødre og Børn er en landsdækkende forening, der uddeler legater til enlige forældre. Der er mulighed for at søge en række forskellige legatydelser. Vejledningen er et nyt tilbud til alle legatansøgerne, da foreningen har erfaret, at ansøgerne ofte har uudnyttede muligheder i deres økonomi. Dette vil foreningen gerne bidrage til at forældrene får udnyttet.

Gå til organisationens hjemmeside

Det får I som almindeligt medlem

  • Adgang til akkreditering
  • Rådgivningsfaglige arrangementer
  • Jeres rådgivning på vores hjemmeside
  • Rådgivningsfaglige publikationer
  • Stemmeret ved generalforsamlingen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.