Først kom corona, og så sendte krigen i Ukraine mennesker på flugt og skabte utryghed om, hvad fremtiden bringer. De sociale rådgivningstilbud må være klar til at reagere, når den slags sker, men hvordan kan man forberede sig på det ukendte? Her fortæller rådgivningsleder i Psykiatrifonden Liza Johnson, hvordan de forberedte sig, da krigen brød ud i Ukraine, og hvad de har lært af det.
”Vi havde jo lige været igennem corona, hvor antallet af henvendelser steg markant. Så vi tænkte, at der godt kunne ske det samme med krigen i Ukraine,” fortæller Liza Johnson. Derfor gik rådgivningen straks i gang med at forberede sig på dét, som deres rådgivere måske ville komme til at møde.
Hvordan forbereder man sig på det ukendte?
Som det allerførste begyndte rådgivningen at registrere, hvor mange af henvendelserne, der handlede om krigen i Ukraine. Det skulle gøre dem klogere på, hvor stor efterspørgslen var, og hvilke behov brugerne havde. Samtidig lavede rådgivningen en liste med relevante henvisningsmuligheder, og én med engelske ord, som kunne blive relevante i rådgivningen. Derudover arrangerede de en temaaften, hvor rådgiverne kunne lære mere om krigstraumer.
”I starten anede vi jo ikke, hvad der ville komme, og om vi ville blive lagt ned. Så jeg satte alt muligt i værk for, at vi f.eks. kunne rådgive på engelsk. Og det er faktisk ikke blevet brugt særligt meget. Det viste sig, at det mest var danskere, der i forvejen havde angst eller oplevede nyopstået angst, som kontakter os. Det var ikke dem, som havde krigen inde på livet eller selv var flygtninge. Men det vidste vi jo ikke på forhånd,” forklarer Liza Johnson.
Lige efter invasionen af Ukraine handlede 12 % af alle henvendelser til rådgivningen om krigen – f.eks. om konsekvenserne for os her i Danmark og risikoen for en ny verdenskrig. Nu er tallet faldet til omkring 6 %.
Rådgiverne følte sig trygge
Selvom rådgivningen altså ikke har modtaget mange opkald fra mennesker, som har krigen tæt inde på livet, og selvom antallet af henvendelser om krigen er faldet, så har forberedelserne ikke været forgæves, mener Liza Johnson. Det gjorde nemlig rådgiverne trygge, at Psykiatrifonden handlede hurtigt:
”Rådgiverne var bekymrede for, om de nu ville komme på vagt og få spørgsmål fra f.eks. flygtninge. Skulle de vide alt muligt om flygtninge, og hvad de har krav på eller ret til – og så på engelsk? Så dét, at de fik en basisviden på temaaftenen og de andre ting, vi gjorde, det gav en ro. Også i tilfælde af at f.eks. danskere, som huser de ukrainske flygtninge, skulle ringe ind.”
Liza Johnson peger samtidig på, at der sagtens kan komme flere bølger af henvendelser – f.eks. når flygtningene har været i landet i længere tid og oplever eftervirkninger. Og så er rådgiverne godt forberedt.
Hvad skal en rådgivning, og hvad skal den ikke?
Krigen i Ukraine blev også en anledning for rådgivningen til igen at tale om, hvad en rådgivning skal og ikke skal. For rådgiverne fyldte det nemlig en del, hvor meget de skulle gå ind i det, hvis en bruger havde været udsat for noget traumatisk i forbindelse med krigen.
”Det tema har vi jo ofte oppe, men det blev meget aktuelt dér. Nu har rådgiverne en basisviden om krigstraumer, men vi skal ikke til at gå ind i traumet. Vi skal møde dem i det og få beroliget nervesystemet, og så kan vi fortælle, hvor de kan få den hjælp, som er den rigtige for dem. Det var vigtigt at få talt om for rådgiverne.”
Gode råd, når krisen rammer
Beder man Liza Johnson opsummere, hvad rådgivningen har lært af deres forberedelse på konsekvenserne af krigen i Ukraine, peger hun på fire ting:
- Overvej, hvad lige præcis jeres rådgivning gør bedst: Når der sker noget voldsomt, kan man få lyst til at skulle klare alting og hjælpe alle. Men det er vigtigt at holde fokus på formålet med ens rådgivningstilbud og dét, man er særligt god til. Så kan man henvise videre til alle de rådgivninger, som kan noget andet.
- Gør rådgiverne trygge: Det at handle hurtigt gør, at rådgiverne føler, at der bliver taget godt hånd om dem. Det er vigtigt at få alle med og sikre sig, at eventuel ny viden når ud til alle rådgivere.
- Gør det nye let for rådgiverne: Lav eksempelvis lister over henvisningsmuligheder og ordlister med engelske rådgivningsgloser.
- Vær bevidst om, hvordan og hvor meget I vil kommunikere: Skal man eksempelvis gøre noget ekstra for at nå målgruppen som at tage fat i kommunerne og fortælle om sine tiltag, eller om det er nok at kommunikere via ens vante kanaler.
Kom til netværksmøde
For medlemmer af RådgivningsDanmark, som kunne være interesserede i at drøfte emnet yderligere, er der møde om konsekvenserne af en krise som krigen i Ukraine i rådgivningsnetværket d. 9. juni.
Her vil vi også sætte fokus på, hvordan man kan forberede sig.
Til mødet vil Psykiatrifonden dele sine erfaringer, mens Børns Vilkår vil fortælle om, hvordan de forberedte sig på at møde ukrainske flygtninge i deres rådgivning. Og endelig vil Dansk Flygtningehjælp fortælle, hvad det generelt er godt at vide, hvis man bliver kontaktet af flygtninge i sit rådgivningstilbud.
