#Arrangement

HUSK: Temadag om akkreditering og kvalitetsarbejde

sep 06, 2016

Hvordan kan det at arbejde med kvalitetsmodeller og akkreditering bidrage til at udvikle kvalitet i rådgivningen?

Det sætter vi fokus på, når RådgivningsDanmark holder temadag den 14. september.

Mød Københavns Kommune og Sexlinien for Unge

På temadagen kan du blandt høre om, hvordan Københavns Kommune i de seneste fem år har arbejdet med akkreditering og kvalitet i kommunens sociale tilbud.

Udviklingskonsulent Stine Page fra Socialforvaltningen vil fortælle om kommunens erfaringer med akkreditering og komme med eksempler på, hvordan man kan bruge akkreditering som redskab til kvalitetsudvikling og videndeling.

”Erfaringen i København er, at tilbuddenes udbytte af akkrediteringsprocessen er forskelligt. Det der oftest gør forskellen er, hvordan ledere og medarbejdere arbejder før og efter audit.
 Det vil sige, hvordan de bruger det, de får øje på gennem deres arbejde med kvalitetsbeskrivelser, hvilke processer de har i tilbuddet, og hvordan de omsætter den feedback, de får, i mødet med et kvalificeret udefrablik på deres daglige praksis.”

Københavns Kommune var med i det faglige panel, som RådgivningsDanmark har samarbejdet med i udviklingen af foreningens kvalitetsmodel.

På temadagen får vi også besøg af Jeppe Hald fra Sexlinien for Unge. Sexlinien var sidste år med til at teste RådgivningsDanmarks akkrediteringsproces. Jeppe Hald fortæller om processen, og hvad rådgivningen fik ud af det.

Temadagen afholdes:

D. 14. September kl 14-17 i SUS’ lokaler – Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K

Eftermiddagens program:

Tilmelding senest 8. September på info@raadgivningsdanmark.dk

Læs flere nyheder