Protreptik er en form for filosofisk samtale, hvor ledere undersøger de værdier og begreber, der er vigtige for dem i deres ledelsespraksis. Det skal hjælpe den enkelte leder til nye erkendelser og til at træffe reflekterede valg i hverdagen. Derfor vil RådgivningsDanmark fremover udbyde protreptiske samtaler til ledere i foreningens medlemsorganisationer.
Den filosofiske samtaleform ”protreptik” kan spores tilbage til de gamle grækere. Her nogle tusind år senere udbyder RådgivningsDanmarks som noget nyt protreptiske samtaler til ledere i medlemsorganisationerne. I den anledning har vi spurgt protreptiker og kvalitetskonsulent hos RådgivningsDanmark, Signe Marie Toft, hvad den gamle samtalekunst egentlig kan bruges til i kvalitetsudviklingen af rådgivningstilbud, og hvad det overhovedet er for noget:
”Ja, for det første er det noget, som er meget svært at udtale”, griner Signe Marie Toft og fortsætter: ”Men den protreptiske samtale handler om, at lederen i samtalen vender sig mod sine grundholdninger og værdier og udfolder dem sammen med protreptikeren. Pointen er ikke, at man skal komme ud af rummet med løsninger på nogle konkrete problemer. Det handler mere om, at man giver sig selv lov til at skrue tempoet ned og dvæle. Mange gange kører vi jo lidt på autopilot, men samtalen sætter en stopper for autopiloten og gør det klarere, hvad der er vigtigt for os. På den måde kan man måske komme tættere på, om man er den leder, man gerne vil være, og i højere grad få mulighed for at få værdierne til at leve i praksis”.
En symmetrisk samtale med udgangspunkt i ét ord
I den protreptiske samtale er det altså dialogen og de nye erkendelser, som måtte opstå hos lederen, der er det vigtige. Det vigtige er ikke at nå til et bestemt resultat eller opstille mål og deadlines for lederen. Men hvordan foregår samtalen med det svære navn? Signe Marie Toft, som afholder de protreptiske samtaler hos RådgivningsDanmark, fortæller:
”Lederen vælger på forhånd et begreb eller en værdi, som han eller hun gerne vil tale om. Det kan f.eks. være et begreb som dømmekraft eller værdier som ordentlighed, frihed eller tillid. Til samtalen starter jeg tit med at spørge: ’Du har valgt begrebet tillid, prøv lige at fortælle mig, hvad det betyder for dig? Hvad handler begrebet om?’ Formålet er, at vi skal udfolde og undersøge det her begreb sammen i et rum, hvor man kan tale frit, og at det kan føre til en større visdom”.
Inden samtalen er protreptikeren gået på opdagelse i begrebet og har undersøgt, hvor det stammer fra, og hvad det kan betyde. Protreptikeren har også fundet forskellige kreative virkemidler, som kan bidrage til reflektionen i samtalen – det kan f.eks. være billeder, teoretiske betragtninger, citater eller historier. Signe Marie Toft kalder den protreptiske samtale for en symmetrisk eller ligeværdig samtaleform, hvor lederen også kan inddrage protreptikeren ved f.eks. at spørge: ”Hvad synes du om det?”. På den måde adskiller samtalen sig fra terapi eller mange andre former for coaching.
Den reflekterede leder træffer oplyste beslutninger
Når RådgivningsDanmark nu udbyder protreptiske samtaler til ledere i medlemsorganisationerne, er det selvfølgelig, fordi samtalerne kan være med til at styrke kvaliteten i rådgivningstilbuddene. Signe Marie Toft forklarer sammenhængen sådan:
”Når man får mulighed for at reflektere over værdier og begreber, som har betydning for ens praksis, så vil den refleksion gøre én mere livs- og ledelsesklog, og man kan træffe sine beslutninger på et mere oplyst grundlag. Man kan sige, at den reflekterede leder også vil være en mere kvalitetsbevidst leder”. Hun skynder sig at tilføje: ”Ikke derved sagt, at man altid vil træffe de rigtige beslutninger, bare fordi man har talt om respekt eller tillid. Men det er en tilnærmelse, og inden for protreptikken tror man på, at det at reflektere sammen med andre kombineret med træning i praksis kan føre til større visdom og til, at værdierne blive internaliseret i lederen. På den måde bliver det i højere grad muligt at få værdierne til at leve i praksis i rådgivningen”.
Den protreptiske samtale slutter altid med et spørgsmål, som lederen ikke må svare på. Det gør den netop, fordi al refleksion ikke sker i samtalen – der sker også en masse bagefter i hverdagen i rådgivningstilbuddet, hvor begreberne og værdierne udfolder sig. Derfor vil et protreptisk samtaleforløb også tit indebære, at protreptiker og leder sammen reflekterer over, hvad der er sket siden sidste samtale.
Vil du vide mere?
Hvis du kunne tænke dig at vide mere om de protreptiske samtaleforløb hos RådgivningsDanmark, kan du finde yderligere information her.
