Morgenfrisk og faglig: Strategisk og etisk brug af AI i rådgivnings- og støttetilbud
Morgenfrisk og faglig: Strategisk og etisk brug af AI i rådgivnings- og støttetilbud Read More »
Hvordan bruger vi kunstig intelligens klogt, uden at gå på kompromis med etikken og det menneskelige ansvar?
Kunstig intelligens er allerede en del af hverdagen i mange organisationer, men ofte bruger vi den lidt tilfældigt og uden en klar retning. For rådgivnings- og støttetilbud, der møder mennesker i svære livssituationer, er det dog vigtigt at tage stilling: Hvor kan AI reelt gøre en forskel i vores arbejde? Hvilke værktøjer kan vi trygt bruge? Hvor kan vi ikke anvende AI?
Start dagen med en kop kaffe, en snak med kollegaer fra branchen og bliv klogere på, hvordan I kan arbejde strategisk og etisk med AI i jeres organisation.
Til denne Morgenfrisk og faglig får vi besøg af Karina Viebke Pultz, Stifter af virksomheden The Rights Advice og udvalgt som en af 100 Women in AI Denmark 2026. Karina vil bl.a. give os:
- Indblik i digital suverænitet: hvad skal vi tage stilling til, når vi vælger AI værktøjer?
- Inspiration til at identificere de områder, hvor AI reelt kan skalere, effektivisere eller kvalificere vores arbejde.
- En introduktion til etisk og rettighedsbaseret brug af AI i forbindelse med rådgivnings- og støttetilbud.
Oplægget begynder kl. 8.45, men kaffe og croissanter er klar fra kl. 8.15.
Morgenmødet henvender sig til ledere og ansvarlige for rådgivningerne hos alle medlemmer af RådgivningsDanmark og medlemmer af de faglige netværk.
Det vil være muligt at deltage online, hvis man kommer fra en organisation, der ligger uden for hovedstadsområdet.
Vi glæder os til at se dig!



