Til september afholder vi velkomstmøde for nye virksomheder i RådgivningsDanmarks leverandørnetværk.
Netværket er sat i verden for at hjælpe foreningens medlemmer til at vælge samarbejdspartnere, der har kendskab til og leverer skræddersyede løsninger til branchen samt for at bidrage til at udvikle og optimere de produkter og tilbud, der er til branchen.
Indhold
Formålet med mødet er at give leverandørerne yderligere indblik i praksis og ambitioner i rådgivningsbranchen, hvilket kan give en øget forståelse af leverandørernes kunder i branchen og evt. inspirere til videreudviklingen af produkter og ydelser målrettet rådgivningstilbuddene.
På mødet vil leverandørerne få en introduktion til det samlede gratis, sociale rådgivningsfelt og blive præsenteret for feltets kvalitetsmodel og tilgang til kvalitetsarbejdet. Derudover vil vi drøfte, hvordan leverandørnetværket på længere sigt kan skabe endnu mere værdi for leverandører og rådgivningstilbud.
Program
- Velkommen
- Præsentation af det samlede gratis, sociale rådgivningsfelt
- Introduktion til feltets kvalitetstilgang – og model
- Drøftelse af, hvordan netværket kan komme til at skabe yderligere værdi
- Tak for i dag
TID OG STED
D. 6. september 2022 kl. 9:00-10.00 på Teams. Deltagerne vil få tilsendt link til mødet senest dagen før.
TILMELDING
Alle deltagere i RådgivningsDanmarks leverandørnetværk kan tilmelde sig og deltage gratis. Tilmelding kræver login, hvilket deltagere i netværket kan rekvirere via RådgivningsDanmarks hjemmeside.
BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER IFM. TILMELDING TIL ARRANGEMENTER
Når du tilmelder dig et arrangement hos RådgivningsDanmark, bliver dit navn og din mail noteret på en deltagerliste. Denne liste bliver gemt til internt brug i indeværende kalenderår plus ét år, derefter slettes den, jf. foreningens slettepolitik. Formålet med at gemme disse oplysninger er at kunne optimere drift og servicering samt sikre kvalitet i kontakten til foreningens medlemmer.