Sidemandsoplæring – videndeling i praksis

apr 28, 2022 - kl. 13:00–16:00

BEMÆRK NY ADRESSE:
CABINN Scandinavia, Vodroffsvej 55 (hotellet ved siden af RådgivningsDanmarks lokaler), 1900 Frederiksberg.
*Arrangementet er fuldt booket skriv en mail for at komme på venteliste*

Sidemandsoplæring bliver ofte brugt i rådgivningstilbud, når nye rådgivere skal oplæres. Typisk vil en erfaren rådgiver i den forbindelse introducere og oplære den nye rådgiver. Her er solid faglig viden hos den erfarne rådgiver et godt udgangspunkt, men det er ikke altid nok, når man skal lære fra sig. God og effektiv sidemandsoplæring og formidling af viden kræver først og fremmest kendskab til, hvordan man lærer fra sig, og hvordan andre tilegner sig viden. Kvaliteten af oplæringen og videndelingen kan derfor forbedres markant, hvis de oplæringsansvarlige bliver klædt godt på til at løfte denne vigtige opgave.

På temamødet vil I få kendskab til mange brugbare kommunikative og pædagogiske værktøjer, som gør jeres organisation i stand til at klæde de erfarne rådgivere på til  sidemandsoplæringen af nye rådgivere.

Formen på temadagen vil være en blanding af oplæg, caseeksempler, øvelser og inddragelse af deltagernes egne erfaringer.

OM UNDERVISEREN

Line Sander, Adm. Direktør & Partner i SUPPLEMENT AS og er forfatter til bogen “Sidemandsoplæring – Videndeling i praksis”

TID OG STED

D. 28. april 2022 kl. 13:00-16.00 hos CABINN Scandinavia, Vodroffsvej 55 (hotellet ved siden af RådgivningsDanmarks lokaler), 1900 Frederiksberg.

TILMELDING

Alle medlemmer af RådgivningsDanmark kan tilmelde sig og deltage gratis. Ønsker man at deltage online, kan man sende en mail til info@radgivnings.dk (og ikke tilmelde sig via hjemmesiden). Foreninger, som ikke er medlem kan, tilmelde sig mod et gebyr på 600 kr. pr. deltager.

BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER IFM. TILMELDING TIL ARRANGEMENTER

Når du tilmelder dig et arrangement hos RådgivningsDanmark, bliver dit navn og din mail noteret på en deltagerliste. Denne liste bliver gemt til internt brug i indeværende kalenderår plus ét år, derefter slettes den, jf. foreningens slettepolitik. Formålet med at gemme disse oplysninger er at kunne optimere drift og servicering samt sikre kvalitet i kontakten til foreningens medlemmer.

Modtag nyhedsbrev

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få information om RådgivningsDanmarks aktiviteter.