Hvordan håndterer vi henvendelser fra personer, der ønsker at deltage i vores samtalegrupper? Hvordan sikrer vi, at personerne tilhører målgruppen, og hvad gør vi, hvis der ikke er et match mellem den enkelte og samtalegruppens mål og rammer?
Det er nogle af de spørgsmål, vi tager fat på, når vi tirsdag d. 3. november mødes i netværket og sætter fokus på rekruttering og visitation af deltagere til vores samtalegrupper.
På netværksmødet vil psykolog og psykoterapeut Anne-Mette Karstad fra Forælder Fonden holde oplæg om Forælder Fondens gruppeforløb for enlige forældre og svare på nysgerrige spørgsmål fra netværket. Anne-Mette vil fortælle om Forælder Fondens brugerrejse og bl.a. dele ud af deres erfaringer med at anvende forskellige rekrutteringskanaler og med at afholde visitationssamtaler.
Efterfølgende er der god tid til fælles refleksion og gruppedrøftelser, hvor vi sammen kan blive klogere og inspirere hinanden på tværs.
Mødet er for alle medlemmer af netværket for samtalegrupper.
Har jeres organisation en samtalegruppe? Så kan I tilmelde jer netværket for samtalegrupper ved at skrive til info@radgivningsdanmark.dk.
TILMELDING
Tilmelding sker nedenfor. Tilmeldingsfristen er d. 26. oktober 2026.
OBS: Onlinedeltagelse er kun for organisationer udenfor hovedstadsområdet, som ikke har mulighed for at deltage fysisk.
Bliver du forhindret i at deltage, bedes du give os besked forinden via info@radgivnings.dk.
Afbud skal ske senest 24 timer før arrangementets start, ellers opkræver vi et gebyr på 250 kr. via faktura, som sendes til din organisation.
DELING AF DELTAGERLISTE
For at styrke muligheden for at netværke og skabe kontakt til andre deler vi kontaktoplysninger (navn, mail og organisationens navn) med de øvrige deltagere til dette arrangement. Ønsker du ikke, at vi deler oplysningerne, så kontakt os gerne på info@radgivnings.dk senest 24 timer før mødets start. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger i vores privatlivspolitik. Find den her: www.raadgivningsdanmark.dk/privatlivspolitik