Møde i mentornetværket: Den gode afslutning
Vi mødes til det tredje møde i netværket for mentorordninger. Netværksmødet vil handle om Den gode afslutning. Hvordan afslutter man et mentorforløb på en god måde? Hvordan forholder man sig til mentor og mentee kontakt efter et afsluttet forløb? Og hvad gør man ved utidige afslutning? Disse spørgsmål vil vi beskæftige os med på netværksmødet.
Program
- Velkommen og program
- Den gode afslutning hos Lær for livet / oplæg v. Mira Milling og Lea Svane
- Fælles refleksion
- Gruppedrøftelse
Mødet er for alle medlemmer af netværket for mentorordninger.
Har jeres organisation en mentorordning? Så kan I tilmelde jer netværket for mentorordninger ved at skrive til info@radgivnings.dk
Mødet er uden frokost.
TILMELDING
Tilmelding sker nedenfor. Tilmeldingsfristen er d. 20. oktober 2025.
OBS: Mødet er planlagt til fysisk fremmøde, men hvis du kommer fra en organisation, som ligger uden for hovedstadsområdet, og derfor ikke har mulighed for at deltage fysisk, vil der også være mulighed for at være med online. Det vælger du i forbindelse med tilmeldingen.
Bliver du forhindret i at deltage, bedes du give os besked forinden via info@radgivnings.dk.
Afbud skal ske senest 24 timer før arrangementets start, ellers opkræver vi et gebyr på 250 kr. via faktura, som sendes til din organisation.
DELING AF DELTAGERLISTE
For at styrke muligheden for at netværke og skabe kontakt til andre deler vi kontaktoplysninger (navn, mail og organisationens navn) med de øvrige deltagere til dette arrangement. Ønsker du ikke, at vi deler oplysningerne, så kontakt os gerne på info@radgivnings.dk senest 24 timer før mødets start. Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger i vores privatlivspolitik. Find den her: www.raadgivningsdanmark.dk/privatlivspolitik.