KL 09:00 - 13:00

Sted: La Oficina

Suomisvej 4, 1927 Frederiksberg, Danmark

Ledernetværket: Ledelse og genstart af fællesskabet

Stine Reintoft giver input om komponenterne i det gode samarbejde, og hvordan vi i en branche med stor diversitet kan favne forskelle, uden at det bliver en hæmsko for arbejdsmiljøet. Stine vil bidrage med bud på, hvordan vi skaber sammenhængskraft og som ledere kan arbejde med rammerne for fællesskaber på arbejdspladsen. Det gør hun på baggrund af sin seneste bog "Genstart fællesskabet - om samarbejde og nye begyndelser", Akademisk Forlag. Bogen rummer både teori, modeller og konkrete bud på nye handlinger for at stimulere det gode samarbejde.

Stine vil endvidere præsentere et nyt begreb fra litteraturen, nemlig "Teaming" af Amy Edmondson. For hvordan bliver vi gode til at "teame op" i en moderne verden, hvor teams i højere og højere grad er en flydende størrelse frem for en fast etableret enhed? Hvordan skaber vi hurtigt tillid og tryghed, når der skal samarbejdes om vigtige opgaver? Hvilke konkrete greb kan man anvende som leder, hvad det angår?

Stine vil sætte gang i refleksioner og byde ind med forslag til brug i hverdagen som leder. Hun vil også invitere til samtale om, hvordan det ser ud for netop jer med de dilemmaer, I måtte stå i.

Program (Morgenmad fra 8:45. Programmet starter kl. 9):

  • Velkommen og præsentation af dagens tema v. RådgivningsDanmark
  • Ledelse og genstart af fællesskabet v. Stine Reintoft
  • Ledersparring i grupper 
  • Frokost
  • Afrunding v. RådgivningsDanmark

Om oplægsholderen:
Stine Reintoft er erhvervspsykolog (cand.psych.aut.) og arbejder med mange typer af organisationer. Hun hjælper med at skabe sammenhængskraft og gode samarbejdsmiljøer - også når det til tider er svært. Stine giver inspiration og rådgivning til ledere omkring, hvordan de håndterer hverdagen med deres teams og medarbejdergrupper. Derudover arbejder hun med supervision, arbejdsmiljøundersøgelser, samtaler mm. Læs mere her: www.stinereintoft.dk

Forplejning:
En croissant eller bolle til morgenmad, frugt, vand, kaffe og the samt frokost.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål eller vil du melde afbud? Så skriv til kvalitetskonsulent Signe Marie Toft smt@radgivnings.dk

Tilmeldingsfrist

15 maj, 2023

Andre Arrangementer & kurser

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.