KL 09:30 - 13:30

Sted: Følger

Følger

Ledernetværk Aarhus: Ledelsesgreb til forståelse, forebyggelse og håndtering af konflikter

Dagens emne
Konflikter er uundgåelige i et ledelsesrum, hvor både magt, motivation og passion er i spil. Derfor er spørgsmålet ikke kun om konflikter kan undgås, men hvordan de kan bruges til læring, og hvordan de kan håndteres, før de eskalerer. Det er fokus for dette møde i ledernetværket.

For bedre at kunne forstå og navigere i konfliktrummet - og for bedre at kunne forebygge konflikter – vil deltagerne blive præsenteret for de grundlæggende mekanismer, der igangsætter konflikter, samt hvordan de kan arbejde med mekanismerne, både i sig selv og i dem, de har ansvar for. 

Vi vil med andre ord komme omkring grundforståelse af, hvad der er i spil i konflikter, redskaber til at forebygge og håndtere konflikterne, og redskaber der kan skabe læring for alle parter i ledelsesrummet.

Johans oplæg vil også lægge op til dialog og sparring mellem deltagerne.

Dagens oplægsholder
Johan Mellerup Trækjær er chefkonsulent hos Center for konfliktforebyggelse, som bl.a. hjælper frontlinjeorganisationer med konfliktfaglige problematikker og adfærdsrelaterede sociale udfordringer. Med en baggrund inden for både den akademiske verden og militæret er hans speciale konflikthåndtering, organisations- og ledelseskommunikation og ledelsesudvikling.

Dagens program
Ud over at mødes om oplægget vil lederne sparre med hinanden med udgangspunkt i det tema, som er på dagsordenen, og vi afslutter møderne med en fælles frokost.

Andre arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få spændende nyheder, læs faglige artikler og se vores arrangementer

Nej tak, jeg vil ikke tilmelde mig.