Som rådgiver er man tovholder på samtalen med brugeren. Det betyder f.eks., at man tager ansvar for at bringe samtalen fremad med sine spørgsmål, holder den på sporet i forhold til, hvad man evt. har aftalt med brugeren, der skal tales om, eller alternativt afstemmer med brugeren, om formålet skal ændres undervejs.
Men hvilke redskaber kan man som rådgivning stille til rådighed for rådgiverne i den sammenhæng? Og hvordan kan man sikre, at rådgiverne også forstår at anvende dem i praksis? Det er temaet for næste møde i rådgivningsnetværket.
PROGRAM
På mødet vil vi få besøg af Børns Vilkår, som præsenterer femfasemodellen, hvordan de bruger den i praksis, og hvordan de klæder rådgiverne på til at kunne bruge den.
Efterfølgende vil vi i fællesskab dykke ned i forskellige andre greb (så som domæneteori og metakommunikation) og diskutere, hvorvidt og hvordan de kan bruges af tovholderen til at guide samtalen. Vi vil også dele erfaringer med, hvordan man kan arbejde med at klæde rådgiverne på til at bruge forskellige greb i samtalen.
Der vil i det hele taget blive rig mulighed for at dele erfaringer, tanker og viden med de andre deltagere.
Vær opmærksom på, at der ikke bliver serveret frokost til mødet.
TILMELDING
Tilmelding sker nedenfor. Tilmeldingsfristen er d. 13. november 2025.
OBS! Mødet er med fysisk fremmøde både i Aarhus og København. Tilmelder du dig dette event med fysisk deltagelse, er du tilmeldt i Aarhus. Oplægsholderen vil være i København, men gruppesamtaler vil blive faciliteret fra Aarhus. Der er mulighed for online deltagelse, hvis din organisation er placeret langt fra enten Aarhus og København. Du vælger blot om du deltager fysisk eller online ved tilmelding.
Bliver du forhindret i at deltage, bedes du give os besked forinden via info@radgivnings.dk. Afbud skal ske senest 24 timer før arrangementets start, ellers opkræver vi et gebyr på 250 kr. via faktura, som sendes til din organisation.