#HUSK: Temadag om akkreditering og kvalitetsarbejde

Hvordan kan det at arbejde med kvalitetsmodeller og akkreditering bidrage til udvikle kvalitet i rådgivningen?

Det sætter vi fokus på, når RådgivningsDanmark holder temadag den 14. september.

Mød Københavns Kommune og Sexlinien for Unge

På temadagen kan du blandt høre om, hvordan Københavns Kommune i de seneste fem år har  arbejdet med akkreditering og kvalitet i kommunens sociale tilbud.

Udviklingskonsulent Stine Page fra Socialforvaltningen vil fortælle om kommunens erfaringer med akkreditering og komme med eksempler på, hvordan man kan bruge akkreditering som redskab til kvalitetsudvikling og videndeling.

”Erfaringen i København er, at tilbuddenes udbytte af akkrediteringsprocessen er forskelligt. Det der oftest gør forskellen er, hvordan ledere og medarbejdere arbejder før og efter audit.
 Det vil sige, hvordan de bruger det, de får øje på gennem deres arbejde med kvalitetsbeskrivelser, hvilke processer de har i tilbuddet, og hvordan de omsætter den feedback, de får, i mødet med et kvalificeret udefrablik på deres daglige praksis.”

Københavns Kommune var med i det faglige panel, som RådgivningsDanmark har samarbejdet med i udviklingen af foreningens kvalitetsmodel.

På temadagen får vi også besøg af Jeppe Hald fra Sexlinien for Unge. Sexlinien var sidste år med til at teste RådgivningsDanmarks akkrediteringsproces. Jeppe Hald fortæller om processen, og hvad rådgivningen fik ud af det.

Temadagen afholdes:

D. 14. September kl 14-17 i SUS’ lokaler – Nørre Farimagsgade 13, 1364 København K

Eftermiddagens program:

  • Velkommen, introduktion og lidt godt til ganen
  • Akkreditering som redskab til kvalitetsudvikling – erfaringer fra Københavns Kommunes Socialforvaltning med at indføre akkreditering for sociale tilbud v./ udviklingskonsulent Stine Page
  • Akkrediteringsprocessen for organisationer – Sexlinjens erfaringer med at lægge rådgivning til testen af RådgivningsDanmarks kvalitetsmodel, hvad krævede det og hvad lærte vi? v./ national projektleder Jeppe Hald
  • Orientering fra RådgivningsDanmark – uddannelse af auditorer og åbning for akkreditering af medlemmer i RådgivningsDanmark
  • Dialog, videndeling og netværk
  • Tak for i dag

Tilmelding senest 8. September på info@raadgivningsdanmark.dk

Related Post